18.219.53.175 - US

Morsø Forno Grande

Når sommeren har gjort sit indtog med sine lune aftener og lyse nætter, glædes de fleste danskere ved at samles på terrassen til grill og hygge. Med en Morsø Forno Gas Grande får du en flot og funktionel madlavningsstation til terrassen, der helt sikkert kan afføde masser af hyggelige stunder med dem, du holder af. Vælg din hos Jacobsen Møbler i dag.

Sorter efter
Vis per side

Hvorfor vælge en Morsø Forno Gas Grande?

Er du på udkig efter en ny gasgrill til terrassen? Der er mange fordele ved at vælge en Morsø Forno Gas Grande. Foruden det flotte og elegante design, får du en gedigen og brugervenlig gasgrill fra Morsø, der desuden er:

- En grill, hvor gasgrillens låg og gryde er i formstøbt aluminium

- En grill, hvor grillristen er i solidt støbejern med emaljebelægning, der er let at rengøre

- Fremstillet med integreret termometer

En Morsø Forno Gas grande er altså for dig, der ønsker langtidsholdbart design, der samtidig lever op til de funktioner, du forventer af en god gasgrill. Ved at vælge en gasgrill med låg åbner du desuden for muligheden for også at grille i vinterhalvåret.

En lang tradition med solidt støbejern

Lyder navnet Morsø bekendt? Det er der god grund til. Virksomheden står nemlig bag de mange populære brændeovne i støbejern, som i adskillige år har varmet stuerne i massevis af hjem og sommerhuse verden over. Når du vælger en Morsø Forno Gas Grande får du faktisk dansk design med hele 160 år på bagen.

Det er nemlig sådan, at Morsø har rødder helt tilbage til 1853, hvor Niels Andreas Christensen etablerede Morsø Jernstøberi. Dengang bestod produktionen af en lang række jernstøberier; alt fra gravkors og staldvinduer til gryder og pander. Omkring århundredeskiftet begyndte Morsø så at producere kakkelovne til offentlige institutioner og sågar Kongehuset, hvorfor virksomheden i dag kan kalde sig Kongelig Hofleverandør.

Når du vælger en Morsø Forno Gas Grande, skriver du dig altså ind i en lang tradition for godt håndværk. Vil du se flere produkter fra det danske brand? Hos Jacobsen Møbler finder du et bredt udvalg af lækre produkter fra Morsø til både inden- og udendørs brug.

Pas godt på din Morsø Forno Gas Grande

Når du har investeret i en god grill, vil du formentlig også gerne beholde den i mange år. En Morsø Forno Gas Grande er fremstillet i både langtidsholdbare og modstandsdygtige materialer, men som med alt andet, der står udenfor, vil også denne gasgrill kræve lidt af dig.

Det er derfor vigtigt at passe godt på din nye Morsø Forno Gas Grande. Det kan du gøre på mange måder, men du kan eksempelvis med fordel tilkøbe et vedligeholdelseskit og et cover. På den måde kan du beskytte din nye gasgrill mod tidens tand, vind og vejr.

Er du i tvivl om, hvordan du bedst plejer din Morsø Forno Gas Grande, eller har du brug for at høre mere om fordelene ved at vælge en gasgrill? Hos Jacobsen Møbler står vi altid klar til at hjælpe dig. Besøg os derfor endelig i butikken, hvor vores dygtige medarbejdere står klar med råd og vejledning. Du kan også til hver en tid ringe eller skrive til os. Så finder vi sammen den rigtige løsning for dig.

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.