Dyner

På jagt mellem fjer, dun og fibre.

Skal fyldet være gåsedun, andedun eller kunstfibre? Hvad isolerer bedst? Kan alle dyner vaskes? Kanaldyner, kassettedyner, punktdyner. Fjer/dun og dun/fjer. Eller syntetiske fibre. Bolster og bæreevne. En dyne er blevet væsentlig mere avanceret siden dengang oldemor puttede sig med en ulden sæk, stoppet ud med halm. Det kræver derfor et vågent overblik at vælge den rigtige dyne. Behov, ønsker og krav bør nøje analyseres: Hvordan er temperaturen i soveværelset. Ønsker man en dyne der er let som gåsedun eller en tung dyne. Skal det være kunststof eller natur o.s.v.

Generelt gælder det at pris og kvalitet hænger nøje sammen. Et billigt tilbud bør ikke imponere, dynen er sjældent mere værd. Priser kan variere fra ca. 150,- for den billigste kunstdyne til ca. 3900,- for den dyreste gåsedunsdyne. En god kvalitets dundyne kan nemt snige sig op op omkring 1000,-

Dynens varmeevne bestemmes af mængden af luft i dynen, da det primært er luft der holder på varmen. Jo lettere og luftigere fyldet er, desto mindre fyld skal der være, for at det varmer. Hvis to dyner med dun og fjer er lige tykke, vil den der vejer mindst være den varmeste. En god syntetisk dyne kan være lige så varm som en dyne med naturfyld og en tommelfinger regel siger, at et godt syntetisk fyld ofte er bedre end et billigt fyld af fjer og dun.

Som dynefyld er dun og fjer særdeles velegenede, fordi de er bløde, lette og har en høj isoleringsevne. Mellem dunets tusinde fimrehår, danner sig små luftlommer. Det er luften mellem dunene og ikke dunene i sig selv, der giver den bedste isolering. Fjer kan ikke som dun indholde luft og har derfor ringere isoleringsevne. Store dun isolerer bedre en små dun. Og da gåsedun generelt er større end andedun, giver gåsedun den bedste isolering.

Modsat dyner med kunstfyld har dyner med naturfyld den egenskab, at de kan optage den sved, som afsondres fra kroppen under nattesøvnen. I løbet af natten afgiver gennemsnits mennesket op mod en halv liter sved. Derfor skal en dyne dampe af, inden sengen redes. Den må gerne rystes og luftes jævnligt. Dyner bør ikke udsættes for direkte sol, og derfor er det en god idé at beholde betrækket på, når man lufter dynen.

Bæreevne

Bæreevnen er et udtryk for hvor meget luft fyldet kan rumme, og dermed for hvor godt det isolerer. De bedste dun har den højeste bærerevne. En naturfyldsdyne opdeler man i seks kategorier:

• En bæreevne over 11, betyder at mindst 95 procent af fyldet er dun.
• En bæreevne over 10, betyder at mindst 90 procent af fyldet er dun.
• En bæreevne over 8, betyder at mindst 51 procent af fyldet er dun.
• En bæreevne over 6, betyder at mindst 15 procent af fyldet er dun.
• En bæreevne over 4, betyder at mindst 15 procent af fyldet er dun.
• En bæreevne over 2 betyder, at fyldet stort set kun består af fjer.

Et syntetisk fyld kan enten bestå af kortfibre, endeløse fibre eller kuglefibre. Kortfibre og endeløse fibre fås i to forskellige variationer: massivfibre og hulfibre. Massivfibre ligner spaghetti.

De indeholder ingen luft og isolerer derfor ikke særlig godt. Hulfibre ligner makaroni og indeholder meget luft. De isolerer derfor godt. Kuglefibre giver en god støtte, men til gengæld ikke en særlig god isolering. Dyner med kunstfyld kan ikke, som dundyner, optage fugt fra kroppen.

Kunstdyner er i lang tid blevet markedsført som allergidyner. Men at kunstfyld skulle ære bedre egnet til allergikere er en myte. Støvmider kan nemlig sagtens trives i syntetiske dyner. Det afgørende er, om dynen kan vaskes. Vask ved 40 grader vil halvere antallet af støvmider i dynen, mens vask ved 60 grader helt vil fjerne støvmiderne. Derfor bør allergikere kun købe dyner, som kan tåle vask ved 60 grader. De fleste syntetiske dyner tåler vask, men som regel kun ved 40 grader. Også mange dundyner kan vaskes. Det afhænger dog af fyldets kvalitet og behandlingen hos producenten. Dyner, der overvejende består af fjer, bør derimod ikke vaskes.

Godt at vide om vask af dyner

Typisk vil en dyne kræve vask ved 40-60 grader og i høj vandstand. Vasken afsluttes med en kraftig centrifugering. Både dun, fjer og syntetisk fyld vil synke lidt sammen efter vask og bolstret kan risikere at krympe. Tørretumbling af en dyne kan tage op imod 3-4 timer. Men det er vigtigt, at dynen tørrer helt i tumbleren, da den ellers vil mugne. Fjer tørrer langsommere end dun, og derfor frarådes det at vaske dyner med overvejende fjer. Tør dynen ved 60 grader og benyt en så stor tumbler som muligt. Et par tennisbolde i tumbleren sikrer, at fyldet fordeler sig jævnt. Ved at veje dynen inden vask og efter tørretumblingen, kan man kontrollere om dynen er 100% tør.