Hjemmekontoret bliver desværre ofte et trist og kedeligt hjørne, hvor ingen har lyst til at sidde og arbejde - men ved at bruge lette møbler og enkle opbevaringsmuligheder kan en funktionel arbejdsstation integreres elegant i dit hjem.
At skabe en arbejdsstation hvor funktion, æstetik og komfort går op i en højere enhed, giver dig lysten til at arbejde hjemme i hyggelige omgivelser. Dette kan blandt andet gøres med få løsninger som f.eks. at samle små løse genstande i kasser, eller fjerne papir fra skrivebordet så du nemt kan få overblik og struktur på dit hjemmekontor.
Start med at vælge det rigtige skrivebord
Vælg et skrivebord, som har den rette størrelse i forhold til dine arbejdsopgaver.
De viste skriveborde, er perfekte til hjemmekontoret og fylder ikke meget, så de kan stilles lige der hvor du har plads.
Vælg den rigtige kontorstol til dig
At sidde godt på din hjemmearbejdsplads er guld værd for både din krop og dit arbejdsliv. Som designerne fra Engelbrecths selv siger: jo bedre du sidder, des mere får du fra hånden.
Vi har alle forskellige præferencer til, hvordan vores kontorstol skal være, hvad end det er komfort, funktioner eller design. Du skal derfor gøre op med dig selv hvilke faktorer, som er vigtigst for dig.
De viste stole er alle enkle i deres design og kan passe ind i de fleste hjemmekontorer.
Opbevaringsmuligheder til hjemmekontoret
Saml løse genstande i farverige kasser
Brug Color Crates fra HAY til at samle småting fra skrivebordet eller reolen. De kan bruges til at opbevare papirer, kontorartikler eller andet som ligger og flyder på dit skrivebord. Ikke kun er de praktiske, men de giver også din reol og hjemmekontor personlighed og giver lidt ekstra til indretningen.
Gem rodet væk i små skabe
Ting, du ikke har behov for ofte, kan gemmes væk i skabe, så du ikke skal se på det til hverdag. Herudover fjerner du også noget ubrugeligt fra dit skrivebord. Du vil blive overrasket over, hvor stor forskel et lille skab kan gøre. Det kunne f.eks. være en Frame fra By Lassen.
Hvis du allerede ved nu, at du vil have behov for et større skab eller skænk, kan vi anbefale Audacious fra Umage. Med Audacious får du mulighed for at skabe lige nøjagtigt det udtryk du ønsker. Audacious skabet er fremstillet med låger som kan trækkes til og fra - dermed bestemmer du selv hvor meget af skabets indhold du ønsker skal vises. Indvendig finder du to hylder forskudt af hinanden, hvilket giver mulighed for at opbevare høje ting som vaser. Det elegante og lette udtryk gør at skabet passer til langt de fleste omgivelser. Brug skabet som en særdeles funktionel og dekorativ del af kontoret.
Hold orden i dine papirer og opbevar dem pænt
Du får mere overskud, hvis der er styr på dine papirer og du nemt kan finde dem, når du har behov for dem. Vi kan anbefale disse to flotte løsninger fra Ferm Living.
Anskaf en reol
For at sikre at du ikke har for mange unødvendige ting liggende på skrivebordet, er det oplagt at have en reol som kan rumme alt det du ellers ikke kan finde plads til. Skab et system på din reol, så du altid nemt kan finde tingene du har behov for.
Hæng elementer du bruger ofte op
Brug en opslagstavle til at hænge idéer eller ofte brugte papirer op, så du altid kan se dem. Ofte blive opslagstavler brugt i en kreativ sammenhæng, men den kan også bruges til at fjerne papirer fra bordet, som du ofte kigger på, men som ikke nødvendigvis behøver ligge på skrivebordet. Du kan også hænge ting op, der motiverer dig eller gør dig glad f.eks. et billede af din familie eller kæledyr.
Se alt til kontoret her.