Svanemærket – Det officielle nordiske miljømærke
Svanmærket er din garanti for at varen er produceret miljømæssigt forsvarligt. Når du køber et produkt, der er Svanemærket så sikre du en bedre natur, mindre kemi, et bæredygtigt aftryk samt et forsvarligt brug af jordens dyrebare ressourcer.
Svanemærket bliver tildelt de mest miljømæssige produkter, hvor mange forskellige typer af varer kan blive mærket såsom møbler, kropspleje og bøger. Der er produktspecifikke krav til hver enkelt produktkategori, hvor en sofa f.eks. skal leve op til ét kravsæt, mens en håndsæbe skal leve op til ét andet kravsæt.
Et produkt får tildelt Svanemærket, når det er med til at mindske den samlede miljøbelastning fra designprocessen til forbrugeren. Svanmærket kigger derved på hele produktets rejse b.la. i forhold til anvendelse af ressourcer, fremstillingsmetoder og distribution. Undersøgelsen af hele produktets rejse er det, der adskiller Svanemærket fra andre mærkeordninger, som typisk kun kigger på dele af et produkts rejse.