Montana Spejl 8/24 Afrundet 46,8x138 cm - 136 Pine
Bemærk: Dette er en udstillingsmodel.
Enkelt og stilrent spejl fra Montana, designet af Peter J. Lassen. Det ovale spejl komplimenterer med sine bløde ovale former smukt det firkantede Montana reolsystem, hvorfor du med fordel kan kombinere spejlet med lige nøjagtigt de Montana moduler, der passer til din indretning. Brug for eksempel spejlet i soveværelset eller i entréen, hvor du har mulighed for at tage et sidste kig inden du træder ud af døren. Da spejlet både kan vende horisontalt og vertikalt, kan du selv bestemme hvordan spejlet skal hænge, samt hvilket udtryk du ønsker at skabe.
OBS: Kun Montana spejlet på billedet medfølger. Andre møbler og/eller boligtilbehør, der måtte fremgå på billedet, medfølger ikke.
Designer:
Peter J. Lassen
Materiale:
12 mm lakeret MDF
Glas
Mål:
H: 138 cm
B: 46,8 cm
D: 1,6 cm
Farve:
136 Pine
Vedligeholdelse:
Rengøres med en klud hårdt opvredet i rent vand, og eftertørres omgående med en ren, tør klud. Genstridige pletter kan fjernes med dråber af koncentreret opvaskemiddel, og overfladen aftørres herefter med en hårdt opvredet klud.
Peter J. Lassen (1930-2019)
Peter J. Lassen var en dansk møbeldesigner, erhvervsmand og kunstsamler. I 1982 grundlagde Lassen Montana Furniture i Haarby med udgangspunkt i sin filosofi om, at mennesket ønsker frihed til at skabe sit eget personlige rum såvel som friheden til at kunne ændre rummet, i takt med at man selv ændrer sig, eller at omgivelserne forlanger ændringer af mennesket. En filosofi, som kommer til udtryk ved Montanas opbevaringssystem bestående af funktionalistiske og alsidige moduler, der muliggør utallige kreative kombinationsmuligheder til indretningen af det personlige rum.
Med en uddannelse som søofficer lå det ikke umiddelbart i kortene, at Lassen skulle blive en fremtrædende personlighed inden for designverdenen. Et ægteskab med Fritz Hansens barnebarn skabte dog forbindelsen hertil, idet han blev ansat i Fritz Hansen Møbler og senere hen også udnævnt som administrerende direktør i foretagendet. I sin tid hos Fritz Hansen Møbler udviklede Lassen det ikoniske 60/60 modulsystem, hvilket kan opkøbte rettighederne til, da han efter årtiers virke blev afskediget. Fratrædelsen gav rum både økonomisk og tidsmæssigt til at videreudvikle på det fleksible system, som mange danske hjem i dag rummer, og til at etablere virksomheden Montana Furniture.
Med en bestyrelsespost ved både Krabbesholm Højskole samt Kunstmuseet Trapholt ved Kolding var Lassen, foruden sit virke i Montana Furniture, en aktiv medspiller i den danske kunstverden. Lassens livsværk og indflydelse inden for designbranchen har medført udmærkelser gennem tiden, idet han modtog Bo Bedres klassikerpris i 2003 i forbindelse med møbelfirmaets relancering af Verner Panton stolen Panton One samt blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 2010.