66.249.69.136 - US

Plejeguide: Sengetøj

Plejeguide: Sengetøj

Hvem elsker ikke at putte sig ind under dynen efter en lang dag og få en god nats søvn? Vi bruger cirka en tredjedel af vores liv i vores seng, og rent sengetøj kan bidrage til en endnu bedre søvnkvalitet. Samtidig giver det en fantastisk følelse af velvære.

Det er sund fornuft at skifte og vaske sengetøjet jævnligt for at optimere og vedligeholde hygiejnen – men alligevel er det at vaske sengetøj, i manges øjne, forbundet med besvær og en pligt, der kræver tid og en portion viden om, hvordan man reelt skal bære sig ad i praksis. Du kender sikkert til frygten for at gøre noget forkert, så sengetøjet krymper, bliver misfarvet eller decideret går i stykker.

 

Vask nyt sengetøj inden brug

Har du lige købt nyt sengetøj, og kan du ikke vente med at tage det brug med det samme? Det er der selvfølgelig intet i vejen for – dog kræver det en smule forarbejdelse, før man rigtig kan lægge sig til rette i sit nye sengetøj.

Tøj, såvel som sengetøj, bliver under produktionen i mange tilfælde tilsat forskellige former for kemikalier med henblik på at farve, blege eller blødgøre stoffet. Derfor kan der forekomme uønsket kemikalierester i det nye sengetøj, og derfor anbefales det også, at man vasker sengetøjet inden brug, så man også undgår allergiske reaktioner. Her er tommelfingerreglen, at man minimum skal vaske det nye sengetøj 1-2 gange før brug for at sikre, at overskudskemikalierne mindskes. Man kan aldrig være 100% sikker på, at alle kemikalierne er vasket ud, men et godt råd er at gå efter produkter med miljømærket eller på anden vis er kvalitetsstemplet med miljø- og allergivenlige certificeringer.

 

Forskellige grader afhængigt af materialet

Eftersom vi gennemsnitligt tilbringer 7-9 timer om dagen i vores seng, og de mange timer i direkte kropskontakt har også konsekvenser for vores sengetøj. Det vil være uundgåeligt, at sengetøjet bliver eksponeret af fugt i form af sved, støvmider og diverse former for støv, skidt og snavs – både fra os selv og vores omgivelser. Derfor er det også vigtigt at få reduceret bakterievæksten på den mest effektive måde, hvilket kræver vask af sengetøjet ved bestemte temperaturer.

Først og fremmest, bør man være opmærksom på, at når man taler om temperaturer ved vask, er, at det er afhængigt af, hvilken type materiale, sengetøjet er produceret af. Sengetøj vil meget ofte være lavet af bomuld, og sådant materiale tåler en vask ved 60 grader og derover. Derfor anbefales det også, at man vasker sit sengetøj eller linned ved 60 grader, fordi det dræber de fleste almindelige bakterier og støvmider. Hvis man derimod har sengetøj i materialer som satin eller silke, bør man være ekstra opmærksom og læse vaskeanvisningerne grundigt, da sådanne materialer ofte kun tåler op til 40 grader.

Er man i den situation, hvor man har en høj svedproduktion om natten, eller hvis en person i husstanden har været smittet med virus eller lignende bakterielle sygdomme, anbefales det at vaske både sengetøj og linned ved 90 grader, så man er sikret, at alle bakterier dræbes. Dog skal man også være opmærksom på, at man ved vask ved højere temperaturer kan slide og krympe sengetøjet mere. Derfor kan et godt råd også være, at man med jævne mellemrum vasker sit sengetøj i koldere vand – det kan være med til at beskytte sengetøjet, så dets levetid forlænges og udseende bevares.

 

Hvor ofte bør sengetøj vaskes?

Det er vigtigt at man regelmæssigt får skiftet og vasket sit sengetøj. Men hvor ofte er regelmæssigt? Tommelfingerreglen siger, at det anbefalede er at vaske sengetøjet mindst hver 14. dag – medmindre man har været ramt af sygdom, hvor der her anbefales, at sengetøjet vaskes med det samme. På samme måde gælder det, hvis man i forvejen lider af allergi, astma eller på anden måde er overfølsom over for støvmider, anbefales det, at man vasker sengetøjet ugentligt eller oftere for at undgå reaktioner.

Især lagen og pudebetræk er vigtigt at få vasket relativt ofte. Dette skyldes, at ansigtet er mere overfølsomt over for bakterier og gennem mund og næse nemt kan optage støvmider.

 

Genstridige pletter

Eftersom sengen er blevet ét af hjemmets mest centrale møbler, og med fjernsynets indtog i soveværelset, er morgenmad og aftensnacks ikke helt ualmindeligt på sengen. Det betyder selvfølgelig også, at man oftere oplever diverse pletter fra væske, fedt og lignede – og sådanne pletter kan være genstridige og svære at fjerne.

I sådanne tilfælde er det ikke nok at vaske sengetøjet som normalt. Det kræver, at man forbehandler pletterne med en form for pletfjerningsmiddel, som enten sprayes eller smøres direkte på problemområdet, og først derefter kan sengetøjet vaskes. Vær ekstra opmærksom med dit pudebetræk, især hvis man dagligt bruger makeup eller anden form for hudcreme – det kan afsætte pletter.

 

Skyllemiddel

Dette er ét af de store og omdiskuterede emner i forbindelse med vask af sengetøj. Formålet med skyllemiddel er at give sengetøjet en dejlig blødhed og, i mange tilfælde, duft, som højner både komfort og velvære. Sådanne fordele skal også opvejes mod konsekvenserne ved brug af skyllemidler. Skyllemiddel hæmmer eksempelvis sengetøjets absorberingsevne og kan pådutte sig en glat og voksagtig følelse mod huden. Samtidig viser diverse undersøgelser, at skyllemidler påvirker miljøet negativt. Derfor vil det også være en individuel vurderingssag, hvorvidt man vil bruge skyllemiddel eller ej.

 

Gode råd

  1. Er du på nogen måde i tvivl om, hvordan dit sengetøj skal vaskes, læs vaskeinstruktionerne før du vasker sengetøjet. Anvisningerne kan variere betydeligt fra produkt til produkt, og fra materiale til materiale.
  2. Vask gerne sengetøjet inden det tages i brug første gang. Når man vasker sit sengetøj, er det ligeledes en god idé at vende vrangen udad med enden lukket. Dette vil skåne tekstilets fibre og farve.

 

 

Trænger dit sengetøj til at blive udskiftet, så se med her. Vi har samlet det lækreste og blødeste sengetøj på ét sted. 

Gå på opdagelse i vores flotte udvalg af sengetøj her.

 

Skriv en kommentar
default Image

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
    + 45 69 15 62 00
  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag - kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag - kl. 11:00 - 16:00

Aktuelt

Spisebordsstole der holder – Find den rette model

Spisebordsstole der holder – Find den rette model

Spisebordsstole er ikke bare noget, man sidder på. De er en central del af hjemmets hjerte – nemlig spisepladsen. Her samles man til hverdag og fest, og derfor er det vigtigt at vælge stole, der både ...

Læs mere
Julegaveguide til designelskeren

Julegaveguide til designelskeren

Julen nærmer sig, og det samme gør jagten på årets julegaver. Måske kender du én, der værdsætter dansk design, en god historie og produkter, der holder i mange år. Men hvad giver man til én, der aller...

Læs mere
FDB Møbler nyheder med rødder og retning

FDB Møbler nyheder med rødder og retning

Efterårskollektionen 2025 fra FDB Møbler byder på både nye designs og klassiske relanceringer – alt sammen i den velkendte ånd af demokratisk design, funktionalitet og æstetisk ro. Kollektionen spænde...

Læs mere
Nyheder fra GUBI – Klassikere og nyfortolkninger

Nyheder fra GUBI – Klassikere og nyfortolkninger

Oplev efterårets nyheder fra GUBI hos Jacobsen Møbler. Her finder du ikoniske designs og nutidige nyfortolkninger som Beetle Collection, Keen reol, Elogio sofa og klassiske lamper som Timberline og Gr...

Læs mere
Jagtstolen fylder 75 år – og vender tilbage i eksklusiv jubilæumsudgave

Jagtstolen fylder 75 år – og vender tilbage i eksklusiv jubilæumsudgave

75 år efter sin debut står Børge Mogensens Jagtstol stadig som et tidløst symbol på dansk design. Med sit enkle formsprog og slidstærke materialer er den skabt til generationer – og til dig, der værds...

Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

Gå på opdagelse i vores butik i Aabenraa – 3300 kvm fyldt med inspiration!
Her får du personlig rådgivning i trygge rammer, og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige til dit hjem – hvad enten det er møbler eller moderne interiør.

Du kan også starte her i webshoppen og få et glimt af vores store udvalg. Har du brug for sparring, står vi klar til at tage godt imod dig i butikken.

 

 

Se butik & åbningstider