216.73.216.53 - US

Inspiration: Idéer og gode råd til billedvæggen

Inspiration: Idéer og gode råd til billedvæggen

 

En smuk billedvæg pynter i ethvert hjem og giver dit hjem karakter og personlighed - uanset om du har fyldt rammerne med dine favoritkunstværker, enestående grafiske plakater eller fotografier af dem, som du holder allermest af. Billedvæggen kan både fremstå som et iøjnefaldende blikfang i rummet, men den kan også sagtens have et mere diskret udtryk med den primære funktion at skulle skabe mere sammenhæng i din boligindretning.

Mulighederne er mange, og en række overvejelser er ofte en god idé, før du finder hammer og søm frem. Derfor får du her inspiration til dekorative billeder samt vores rådgivning til, hvordan du på bedste vis får sat din nye billedvæg.

 

Undersøg, udforsk og vær kreativ

 

Som det allerførste er det, er det klogt at overveje: Hvad skal den overordnede stil og stemning i din billedvæg være? Her kan du man fordel tegne en skitse og evt. også lave et lille mood board med inspiration. På denne måde får du en visuel plan for det overordnede udseende og grafiske look.

Du kan sagtens mixe og matche forskellige typer af billeder f.eks. abstrakte billeder, fotografier, kunstværker eller grafiske plakater. Dog er det vigtigt at beslutte sig for en rød, så billedvæggen til sidst vil få mulighed for at smelte sammen og blive til en enhed.

Den røde tråd kan eksempelvis være en enkelt farve i alle billeder, som går igen. Herunder ses skønne plakater fra Poster & Frame af forskellige kunstnere som N. Atelier og Viola Brun, hvor den friske, gule forårsfarve optræder hos dem alle og får plakaterne til at harmonere på fineste vis.

Det kan også være, at du har forelsket i flere plakater fra samme brand og kunstner. I så fald kan selve motivet eller blot farvernes nuance også være den gennemgående del, der binder billeder sammen til en helstøbt enhed. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med de smukke plakater med designikoner fra Brainchild, som findes i et hav af forskellige varianter.

 

Leg med layout

 

Slip fantasien løs, når du nu skal sætte dine billeder sammen. Skal billederne hænge symmetrisk eller asymmetrisk, og hvilke mål skal de have? Overvej også, hvor stor selve væggen er, og hvor meget plads du kommer til at optage med din billedvæg.

Lav dine egne ”tomme rammer” med malertape ud fra dine ønskede plakaters mål, hvorved du kan få et visuelt overblik over, hvordan billedvæggen kommer til at se ud. Du kan også med fordel indsætte billederne i et standardskriveprogram på din computer – på den måde finder du ud af, hvordan de forskellige mønstre, farver og teksturer interagerer med hinanden.

TIP: Husk at tage højde for afstanden mellem hvert kunstværk samt afstanden til gulvet eller til dine møbler. Det er afgørende, da det både hjælper kunsten med at ånde og skille sig ud og sørger også for, at billederne ikke bliver presset sammen.

  • Hav mellem 8-15 cm mellem hvert billede.
  • Hav mellem 15-20 cm fra toppen af et møbel til bunden af et billede.
  • Vi kan nemt blive fristet til at hænge vores billeder for højt, og det anbefales faktisk, at midten af din billedvæg skal være ca. 1,5 meter fra gulvet. Det repræsenterer nemlig den gennemsnitlige øjenhøjde og bruges ofte som standardmål i gallerier og på museer.

Dog er mål og placering jo helt overordnet smag og behag, hvor det vigtigste altid er din personlige stil.

Husk at tage dig god tid og nyde processen med at få billederne velproportioneret – det er det hele værd i sidste ende.

 

Ophængning i de rette rammer

 

Når du har fundet de billeder, der skal pynte din væg, er det tid til at ramme billederne ind. Rammen spiller en stor rolle, når du sætter billedvæggen op. Hvis billedernes ramme er ens i farve, tykkelse og materiale kan dét desuden også være billedvæggens røde tråd og være med til at gøre udtrykket mere roligt og afbalanceret. Omvendt vil forskellige rammer give et mere dramatisk udtryk. Det kan også være fordelagtigt at lægge dine billeder, plakater og kunstværker på gulvet foran dig, så du kan få det sidste overblik over din kommende billedvæg.

Sidst men ikke mindst er det en god idé at have en tommestok, vaterpas og en god portion tålmodighed med sig, når du skal skabe din nye billedvæg. Når det sidste søm er slået i væggen og dit projekt er færdigt, kan du give dig selv et velfortjent klap på skulderen, læne dig godt tilbage og nyde din flotte billedvæg.

 

Dyk ned i vores store udvalg af plakater og rammer her og bliv inspireret til din nye billedvæg.

Skriv en kommentar

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
    + 45 69 15 62 00
  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag - kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag - kl. 11:00 - 16:00

Aktuelt

Dæk et flot julebord – Inspiration til julens smukkeste stund

Dæk et flot julebord – Inspiration til julens smukkeste stund

Julen er fuld af traditioner, og for mange starter den rigtigt, når julebordet dækkes. Men hvordan skaber man et smukt julebord, der både emmer af hygge og elegance – og som får familien til at føle s...

Læs mere
Le Klint lamper – Dansk design med dybe rødder

Le Klint lamper – Dansk design med dybe rødder

Når man taler om klassisk dansk belysning, er Le Klint ikke til at komme udenom. Det traditionsrige brand har i over 80 år foldet sig ind i danskernes hjerter med sine unikke, plisserede lampeskærme –...

Læs mere
Spisebordsstole der holder – Find den rette model

Spisebordsstole der holder – Find den rette model

Spisebordsstole er ikke bare noget, man sidder på. De er en central del af hjemmets hjerte – nemlig spisepladsen. Her samles man til hverdag og fest, og derfor er det vigtigt at vælge stole, der både ...

Læs mere
Julegaveguide til designelskeren

Julegaveguide til designelskeren

Julen nærmer sig, og det samme gør jagten på årets julegaver. Måske kender du én, der værdsætter dansk design, en god historie og produkter, der holder i mange år. Men hvad giver man til én, der aller...

Læs mere
FDB Møbler nyheder med rødder og retning

FDB Møbler nyheder med rødder og retning

Efterårskollektionen 2025 fra FDB Møbler byder på både nye designs og klassiske relanceringer – alt sammen i den velkendte ånd af demokratisk design, funktionalitet og æstetisk ro. Kollektionen spænde...

Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

Gå på opdagelse i vores butik i Aabenraa – 3300 kvm fyldt med inspiration!
Her får du personlig rådgivning i trygge rammer, og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige til dit hjem – hvad enten det er møbler eller moderne interiør.

Du kan også starte her i webshoppen og få et glimt af vores store udvalg. Har du brug for sparring, står vi klar til at tage godt imod dig i butikken.

 

 

Se butik & åbningstider