Siden slutningen af 70’erne har Johannes Foersom & Peter Hiort-Lorenzen drevet tegnestue sammen.
Deres arbejde tager udgangspunkt i det gode håndværk samt en lyst til at udfordre materialer og teknologier på nye måder.
De har begge akademisk og håndværksmæssig baggrund.
”Møbler skal helst formes, så man får lyst til at bruge dem. Brugeren skal være en hel del sammen med dem,
så de skal have både komfort, kvalitet og æstetik. Og så skal de også helst kunne bruges om 10 år.” – Peter Hiort-Lorenzen.
I midt 90’erne lavede Foersom & Hiort-Lorenzen Mikadostolen. Mikadostolen er et eksempel på, hvordan man kan skabe moderne klassikere,
der har rødder i de gamle møbeltraditioner. Halvtressernes pindestole, mikado-pindespil samt Windsor-pindestole var alle inspirationselementer.
Designerne tog topstykket af og lod rygpindende stå alene for at give stolen et særkende – hvilket resulterede i,
at stolen i starten blev kaldt for ”stritteren” grundet den specielle ryg.
Designernes generalieblade vidner bestemt også om en placering i designeliten, hvor de sammen har været forgangsmænd indenfor udviklingen af
noget af det mest eksklusive og smukke, dansk design har skabt gennem de sidste 40 år.
Både i Danmark og udlandet har deres designs modtaget flere priser, og er en fast del af udstillingen på Statens Kunstfond,
The International Design Museum Munich, MoMA, Moderna Museet, Designmuseum Danmark, Die Neue Sammlung og Trapholt.