Carlo De Carli (1910-1999) var ikke kun en arkitekt og designer der havde en dybtgående indflydelse på design i det 20. århundrede, men også en af Italiens førende og mest respekterede professorer, der efterlod et grundlæggende præg af teoretiske refleksioner og etik i adfærd i en hel generation arkitekter. Carlo De Carli er uddannet arkitekt på Politecnico di Milan i 1934 – et universitet, hvor han var stærkt forbundet med igennem hele sin karriere, idet han var dekan ved universitetet for Arkitektur fra 1965 til 1968 og underviste indtil 1986. Han var en respekteret akademiker og forfatter – hans filosofi fokuserede på integrationen af rum, materiale, den menneskelige krop og gestus. Med denne ideologi engagerede han effektivt en dialog mellem design, universiteter og håndværk. Han arbejdede sammen med den legendariske arkitekt og designer Gio Ponti, hvor hans år med Ponti kom til at forme unge Carlo De Carlis sprog og tilgang til design. Han fortsatte senere med at etablere et studie på egen hånd, hvor hans design hurtigt blev bredt anerkendt og fremstillet af nogle af de vigtigste og mest innovative italienske designfirmaer. En fin sans for moderne materiale, design og industri, samt en vilje til at eksperimentere og opfinde, karakteriserer Carlo Dee Carlis bidrag til arkitektur og design og fik ham et ry som en af de største mestre inden for italiensk design.