Andreas Hansen er uddannet møbelsnedker i 1957. I 1962 uddannede han sig på Kunsthåndværkerskolens Møbelskole og har arbejdet med møbler og industrielt design. Hansen har igennem årene undervist på Kunstakademiet og på Danmarks Designskole. I 1963 åbnede han egen tegnestue, hvor han designede møbler, lamper og brugsgenstande for danske virksomheder.
Andreas Hansen er kendt for mange sofaer, for eksempel Model 303 og Model 302. Han har i løbet af årene også tegnet mange opfindsomme skærme og lamper for LE KLINT som var markant anderledes end det LE KLINT tidligere havde produceret. De blev foldet i hånden med et unikt zigzag mønster. Han er kendt for lamper som Model 153, Model 157, Model 314, og Model onefivefour (154).