18.97.14.86 - US

 

Sådan vælger du den rigtige seng


En god nattesøvn er nødvendig for at opretholde et godt helbred, da kroppen får lov til at hvile sig og restituere, når du sover. Vi bruger faktisk omkring en tredjedel af vores liv på at sove, og derfor er det vigtigt at vælge den helt rigtige seng, der matcher dig og din krop. Hver krop har nemlig forskellige behov, og der er mange ting at tage højde for, når man skal finde den rigtige seng – vi guider dig til de 4 vigtigste steps: den rette størrelse, type, fasthed og topmadrassen, så du er bedre klædt på til at finde din næste drømmeseng.

 

Step 1: Sengestørrelse

Der er ikke noget værre end at sove i en for lille seng. Derfor er første step at afklare størrelsen på sengen herunder både bredden og længden.

 

Bredden
Bredden afhænger af, hvor mange personer der skal kunne ligge i sengen, altså om det skal være en enkeltmandsseng, en halvandenmandsseng eller en dobbeltseng.

  • Enkeltmandssenge måler typisk 80-90 cm i bredden og er, som navnet antyder, til en person.

  • Halvandenmandssenge måler typisk 140 cm i bredden. En halvandenmandsseng er ikke et oplagt valg til to voksne, da hver person helst skal have 80-90 cm at boltre sig på. Sengen egner sig bedst til en voksen og et barn eller på et gæsteværelse.

  • Dobbeltsenge måler typisk mellem 160-180 cm i bredden og er det oplagte valg til to voksne.



Længden
Længden afhænger af din højde. Jo højere du er, desto længere skal din seng være. De fleste senge kommer med en længde på enten 200 eller 210 cm. En god tommelfingerregel er, at du skal lægge 15-20 cm til din højde, når du skal vælge længden på sengen. Er du 190 cm høj, skal sengen altså være 210 cm lang, for at du kan holde fødderne i sengen.
 

 

Step 2: Sengetype

Andet step er at beslutte sengetypen. Her er det relevant at overveje, om sengen skal bruges hver nat, eller om den skal stå i et gæsteværelse eller sommerhus, og om den skal fungere til afslapning med en god bog eller fjernsynskiggeri. De tre typiske sengetyper kontinentalsenge, elevationssenge og boxmadrasser, opfylder nemlig forskellige behov.

Kontinentalsenge
Hvis du ønsker en seng med ekstra komfort og flere lag, er en kontinentalseng det rette valg for dig. En kontinentalseng består af tre lag: en boxmadras som bund, en spring- eller skummadras i midten og en topmadras øverst. Sengen kan derfor føles lidt blødere end eksempelvis en boxmadras, da det ekstra lag giver en dybere komfort.
Det ekstra lag giver også en god højde på sengen, så det er nemt at komme i og ud af sengen. Samtidig slipper du for revnen i midten af madrassen, da en kontinentalseng typisk kommer med en madras med én hel liggeflade.

Elevationssenge
Hvis du har brug for at kunne tilrette din sovestilling, er en elevationsseng den rigtige seng for dig. En elevationsseng består af en motoriseret bund, en madras i midten og en topmadras øverst. Den motoriserede bund gør det muligt at hæve hoved- og fodenden af sengen, så du kan justere din liggeposition.
Det er især ideelt, hvis du har behov for at aflaste din krop i form af eleverede ben, ekstra støtte i ryggen eller opløftet overkrop, hvis du døjer med eksempelvis migræne eller forkølelse. Samtidig har du mulighed for at ligge i en behagelig position, hvis du læser eller ser tv i sengen.

Boxmadrasser
Hvis du ønsker en komplet og enkel seng, der er nem at flytte rundt på, kan en boxmadras være den rette seng for dig. En boxmadras består af en samlet polstret ramme, som er bygget op af skum, fjedre og lameller. Boxmadrassens egenskaber er derfor samlet i én ramme modsat de to andre sengetyper med flere forskellige lag, der tilsammen udgør en samlet seng.

 

Step 3: Sengens fasthed

Tredje step er at finde frem til, hvor fast sengemadrassen skal være, så du får optimal støtte, når du ligger i sengen. Fastheden afhænger af din højde og vægt, da en let krop skal synke mere ned i madrassen end en tung krop. Du kan teste fastheden af madrassen ved at ligge i sengen og få en anden person til at se, om din rygsøjle er lige, når du ligger på siden.

 

Step 4: Topmadras

Det fjerde og sidste step er at finde ud af, om du skal have en topmadras til din seng. Nogle senge har allerede en integreret topmadras, men skal du investere i en topmadras, er det vigtigt at tage stilling til materialet.

  • Latex er et naturprodukt, der er elastisk, åndbart og ventilerende. Topmadrasser i latex er derfor med til at holde en behagelig temperatur og er især ideel for dig, der altid har det varmt om natten. Samtidig er topmadrasser i latex antibakterielle og allergivenlige.

  • Memory skum er trykaflastende og tilpasser sig din krop. Topmadrasser i memory skum giver dermed en god støtte og kan aflaste gener i kroppen. Skummet bliver påvirket af temperaturer og bliver mere fast, når det er køligt.

 

Vi håber, at du nu er klædt på til at finde din drømmeseng, som du kan sove godt i de næste mange år. For at finde ud af, hvordan du forlænger levetiden på din nye seng, kan du læse med her:
https://jacobsenmobler.dk/plejeguide-senge

default Image

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
    + 45 69 15 62 00
  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag - Lukket 

Aktuelt

Bliv klar til sommerens havefester

Bliv klar til sommerens havefester

Sommeren er højsæson for havefester, og det kræver den rette kombination af møbler, lys og pynt for at skabe den perfekte atmosfære. Uanset om du planlægger en hyggelig middag eller en festlig fejring...

Læs mere
Vipp hylder fransk kulturarv i nyt design

Vipp hylder fransk kulturarv i nyt design

Oplev Vipps nye eksklusive Swivel Chair special edition – betrukket med historisk fransk tekstil og monteret på en solid base i poleret aluminium med 360° drejefunktion. Et designikon skabt til Vipps ...

Læs mere
Skovby forener dansk tradition og praktisk hverdagsdesign

Skovby forener dansk tradition og praktisk hverdagsdesign

Når du vælger møbler fra Skovby, får du gennemtænkt funktionalitet og et design, der taler til både øjet og hverdagen. Her går ægte snedkerhåndværk hånd i hånd med løsninger, der gør livet lidt nemmer...

Læs mere
Bruunmunch: Dansk design i særklasse

Bruunmunch: Dansk design i særklasse

Når det kommer til møbler, der kombinerer tidløst design og kompromisløs kvalitet, er Bruunmunch en markant spiller på den danske designscene. Siden etableringen har de skabt unikke møbler, der passer...

Læs mere
Ultimativ komfort med Conform

Ultimativ komfort med Conform

Når du søger den perfekte balance mellem tidløst design og sublim komfort, er Conform møbler det oplagte valg. Med en dedikation til skandinavisk æstetik og funktionalitet tilbyder Conform furniture e...

Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

Gå på opdagelse i vores butik i Aabenraa – 3300 kvm fyldt med inspiration!
Her får du personlig rådgivning i trygge rammer, og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige til dit hjem – hvad enten det er møbler eller moderne interiør.

Du kan også starte her i webshoppen og få et glimt af vores store udvalg. Har du brug for sparring, står vi klar til at tage godt imod dig i butikken.

 

 

Se butik & åbningstider