216.73.216.168 - US

Plejeguide: Havemøbler over vinteren

Plejeguide: Havemøbler over vinteren

Sådan passer du dine havemøbler hen over efteråret og vinteren

Sommeren er ved at være ovre, og tiden vi bruger udendørs, bliver mindre. Inden længe skal haven, terrassen samt havemøbler gøres klar til næste sæson. Selvom du måske har havemøbler, der er vedligeholdelsesvenlige og produceret i slidstærke materialer, som tåler at stå ude i al slags vejr, anbefaler vi, at man stadig passer på møblerne i den kommende tid, hvor der kommer større mængde regn, blæst og senere også sne og frost. Derfor giver vi dig her en guide til, hvordan du bedst muligt passer på dine havemøbler, så de forbliver flotte og står skarpt til næste forår og sommer.

 

Trin-for-trin guide til hvad du skal gøre for at holde dine havemøbler pæne

Først og fremmest er det vigtigt, at man fjerner alt skidt og snavs fra havemøblerne, så det ikke udvikler sig til råd eller svamp. Til dette kan man med fordel bruge noget sæbevand og en blød børste, hvorefter der tørres efter med et viskestykke eller klud. Hvis det er relevant, bør man også skrabe eventuelt rust væk med en ståluld eller smør møblet med ruststopper. Hvis du derimod har olierede havemøbler, kan man give dem et ’fodbad’ i en olie, som er beregnet til udendørstræværk. På den måde vil træet mættes, og mindske indtaget af vand fra jorden.

 

Har du havemøbler i træ?

Rens først og fremmest havemøblerne ordentligt med et trærengøringsmiddel. Hvis du står og mangler et rengøringsmiddel til dine havemøbler, kan du med fordel se vores udvalg her. Dernæst bør man tjekke for løse bolte og skruer. De løse dele efterspændes, og skal allerhelst også gøres inden møblerne males eller olieres. Slib herefter med fint sandpapir, hvis møblerne skulle have fået hakker, pletter eller andre skader. Afslut med at give møblet den rette oliering, lakering eller maling. På den måde vil havemøbler af træ også blive mere modstandsdygtigt over for svamp og råd.

 

Har du havemøbler i plastik?

Start med at rensemøblerne med varmt sæbevand og en blød børste. Skyl dem herefter af med haveslangen og tør dem med et viskestykke eller klud. Hvis overfladen skal være endnu pænere, kan man eventuelt slibe med wienerkalk (kan blandt andet købes i Matas og byggemarkeder) tilsat en smule husholdningssprit. I forhold til havemøbler af plast, skal man være opmærksom på, at det kan være meget svært at fjerne alle pletter og få møblet til at fremstå helt nye igen.

 

Har du havemøbler i stål og aluminium?

Fjern først og fremmest alle jordrester, grus og snavs med en blød børste. Skyl dernæst møblerne med haveslangen og aftør med enten et viskestykke eller en klud. Hernæst skal møblet genbehandles. Her er det vigtigt, at man er opmærksom, hvis der er træ på dit stål- eller aluminiumsmøbel. Hvis dette er tilfældet, skal de have samme rensning og behandling som havemøbler af træ.

 

Har du havemøbler af trykimprægneret træ eller teaktræ?

Havemøbler af sådanne materialer kræver som udgangspunkt ikke den store behandling, men det man kan gøre er, at vaske dem med en gang sæbespåner eller trærens. De holder sig også pænere længere, hvis man maler eller giver dem en omgang olie.

 

Opbevaring af havemøbler i de koldere efterår- og vintermåneder

Havemøbler i træ:

Havemøbler af træ har bedst af at blive opbevaret i et tørt og køligt rum – det kunne eksempelvis være en uopvarmet udestue, skur eller kælder. En overdækket terrasse eller altan kan ligeledes være et glimrende opbevaringssted for havemøblerne. Træmøblerne har det derimod ikke godt med at skulle opbevares indendørs i et opvarmet rum. Her risikerer man, at træet udtørres. Når det er sagt, bør havemøblerne ligeledes ikke have direkte jordkontakt. Dette skyldes, at de kan suge fugten fra jorden til sig. Derfor er et godt råd også at stille dem på fliser eller brædder.

 

Overtræk til dine havemøbler:

Hvis du foretrækker at opbevare dine havemøbler udendørs, kan du hurtigt og nemt skåne møblerne med et møbelovertræk. Møbelovertrækket er især en god løsning, hvis man har havemøbler af aluminium, flet eller lignende materialer. Overtrækket findes i flere forskellige versioner og størrelser alt efter om du skal dække et helt havemøbelsæt eller blot en enkelt stol.

Vælg en tørvejrsdag til at overdække havemøblerne, og sørg samtidig at de er helt tørre inden de dækkes til. Møbelovertrækket skåner møblerne mod regn, sne og kulde, dog skal man være opmærksom på, at der over længere tid kan opstå kondensvand, som kan danne mug og meldug. Derfor er det ligeledes vigtigt, at man af og til løfter overtrækket, så luftcirkulationen kan fjerne kondensen.

 

Se vores udvalg af møbelcovere her 

Skriv en kommentar
default Image

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
    + 45 69 15 62 00
  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag - kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag - kl. 11:00 - 16:00

Aktuelt

Le Klint lamper – Dansk design med dybe rødder

Le Klint lamper – Dansk design med dybe rødder

Når man taler om klassisk dansk belysning, er Le Klint ikke til at komme udenom. Det traditionsrige brand har i over 80 år foldet sig ind i danskernes hjerter med sine unikke, plisserede lampeskærme –...

Læs mere
Spisebordsstole der holder – Find den rette model

Spisebordsstole der holder – Find den rette model

Spisebordsstole er ikke bare noget, man sidder på. De er en central del af hjemmets hjerte – nemlig spisepladsen. Her samles man til hverdag og fest, og derfor er det vigtigt at vælge stole, der både ...

Læs mere
Julegaveguide til designelskeren

Julegaveguide til designelskeren

Julen nærmer sig, og det samme gør jagten på årets julegaver. Måske kender du én, der værdsætter dansk design, en god historie og produkter, der holder i mange år. Men hvad giver man til én, der aller...

Læs mere
FDB Møbler nyheder med rødder og retning

FDB Møbler nyheder med rødder og retning

Efterårskollektionen 2025 fra FDB Møbler byder på både nye designs og klassiske relanceringer – alt sammen i den velkendte ånd af demokratisk design, funktionalitet og æstetisk ro. Kollektionen spænde...

Læs mere
Nyheder fra GUBI – Klassikere og nyfortolkninger

Nyheder fra GUBI – Klassikere og nyfortolkninger

Oplev efterårets nyheder fra GUBI hos Jacobsen Møbler. Her finder du ikoniske designs og nutidige nyfortolkninger som Beetle Collection, Keen reol, Elogio sofa og klassiske lamper som Timberline og Gr...

Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

Gå på opdagelse i vores butik i Aabenraa – 3300 kvm fyldt med inspiration!
Her får du personlig rådgivning i trygge rammer, og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige til dit hjem – hvad enten det er møbler eller moderne interiør.

Du kan også starte her i webshoppen og få et glimt af vores store udvalg. Har du brug for sparring, står vi klar til at tage godt imod dig i butikken.

 

 

Se butik & åbningstider