13.59.217.1 - US

Plejeguide: Havemøbler i træ

Plejeguide: Havemøbler i træ

Ved at man vælger havemøbler i træ, får man møbler i naturlige og gedigne materialer, som vil kunne passe ind i de fleste omgivelser. Havemøbler i træ er som oftest også lidt dyrere, men til gengæld får man også gode kvalitetsmøbler, der er behagelige at sidde i og røre ved, og som samtidig kan holde i mange år, hvis de får den rette vedligeholdelse.

For at forlænge levetiden på dine havemøbler i træ, kan det være en god idé at stille møblerne på skrå, så vandet kan løbe af. Ellers anbefales det, at man sætter møblerne i læ, når de ikke bruges. Tør møblerne af efter regn, så vandet ikke kommer til at lægge på de plane flader i længere tid. På den måde beskytter man overfladen, så havemøblerne holder sig pæne længere før det bliver nødvendigt at male eller oliere dem.

 

Havemøbler i teak

Havemøbler i teaktræ er en sand klassiker og et foretrukket materiale hos mange. Teaktræ er én af de mest holdbare træsorter til udendørs brug, da teak fra naturens side indeholder olier, der ikke suger så meget fugt som andre ubehandlede træsorter.

Med tiden vil ubehandlet teaktræsmøbler få en sølvgrå farve når de står udenfor. I sådanne tilfælde kan man vælge at friske møblerne op med en omgang teaktræsolie, hvilket vil give træet en varm og smuk glød og samtidig gør overfladen mindre modtagelig for fugt og svamp.

 

Havemøbler i fyr

Havemøbler udført i nåletræ klarer sig generelt godt i det danske vejr. Dog klarer det sig bedst ved at få en form for træbeskyttelse i form af maling eller olie, så de får en overflade, der er mindre modtagelig over for fugt, og samtidig bliver nemmere at renholde.

 

Havemøbler i bambus

Møbler i bambus har fået en genkomst og er igen blevet populære i boligindretningen – inde såvel som ude. Ved at vælge havemøbler i bambus, får man både smukke og moderne møbler og samtidig kan man sætte sig godt til rette velvidende, at man har truffet et mere miljørigtigt valg. Bambus er nemlig én af de hurtigst voksende planter, der findes.

Havemøbler i sådant materiale egner sig bedst til at stå på en overdækket terrasse, i udestuen, i vinterhaven eller som minimum flyttes under tag, når de ikke er i brug. Samtidig er sådanne havemøbler som oftest lakeret, hvilket vil sikre minimal vedligeholdelse. Havemøbler i bambus skal derfor blot tørres af med en fugtig klud efter behov og opbevares tørt om vinteren.

 

Havemøbler i naturrattan

Havemøbler i naturrattan findes ofte i form af kurvemøbler, lænestole og sofaer, som er udformet i et flettet design med sirlige detaljer. Rattan stammer fra en palmeart, hvor man høster de lange luftrødder og blandt andet anvender dem til fremstilling af havemøbler i naturflet.

Møbler i rattan er ikke egnede til at stå udendørs, men skal helst stå i ly for vejr og vind – eksempelvis på en overdækket terrasse, i udestuen eller i orangeriet. De skal som minimum flyttes under tag, når de ikke er i brug. Møblerne skal blot tørres af med fugtig klud efter behov, og skal desuden opbevares i et rum, der både er tørt, frostfrit og godt ventileret hen over efterårs- og vinterperioden. Hvis man gør dette, vil man kunne nyde synet af sine charmerende fletmøbler i mange år.

 

Malede træmøbler

Havemøbler i lakeret eller malet træ skal for det meste rengøres, når de findes frem til foråret. Men efter flere sæsoner kan de komme til at trænge til en lidt større overhaling i form af en ny omgang maling. Når man skal til at male sine møbler, er det meget vigtigt at få slebet den afskallede maling af og rense møblet grundigt inden malerarbejdet påbegyndes. Med nogle effektive arbejdstimer og en smule knofedt kommer dine træmøbler til at stå knivskarpt, og være klar til sommerens solskinstimer.

 

Sådan vedligeholder du malede træmøbler:

Start med en grundig rengøring med vand og en kraftig børste, og anvendt de sæbe- eller renseprodukter, som producenterne anbefaler. Man kan også med fordel anvende en trærens, som er specielt egnet til den træsort, havemøblerne er fremstillet i. Skyl efterfølgende med rent vand, hvorefter møblerne tørres inden den videre behandling.

Hvis malingen er skallet af mange steder, kan det være nødvendigt at slibe møblet inden man går i gang med malingen. Husk altid at slibe i træets retning og sørg efterfølgende for at fjerne alt støv. Giv med fordel et lag grunder og lad det tørre en dags tid, før man giver møblerne 1-2 lag maling, som selvfølgelig skal være egnet til træhavemøbler.

Både behandlingen med grunder og maling anbefales at finde sted på en dag med lune temperaturer og helst ikke i direkte sollys. Efter denne behandling, vent et par dage med at tage møblerne i brug – på den måde sikrer man at de er helt tørre. I forbindelse med klargøring til en ny sæson er det ligeledes en god idé at efterspænde både skruer og møtrikker, så møblerne står sikkert og stabilt.

 

Oliebehandlede træmøbler

Efter én eller flere sæsoner kan træmøblerne komme til at se lidt grå og kedelige ud. Når det sker, kan det betyde, at det er tid til at få dem opfrisket med en omgang olie. Hvis træmøblerne er behandlet med olie eller lignende træbeskyttelse, bør de behandles cirka 1-2 gange årligt for at være bedst beskyttet mod det alsidige danske vejr.

 

Sådan vedligeholder du oliebehandlede træmøbler:

Start med en grundig rengøring med vand og en kraftig børste, og anvendt de sæbe- eller renseprodukter, som producenterne anbefaler. Man kan også med fordel anvende en trærens, som er specielt egnet til den træsort, havemøblerne er fremstillet i. Skyl efterfølgende med rent vand.

Dernæst skal træet tørre grundigt inden man går videre til slibningen. Man kan med fordel sætte havemøblerne under et halvtag og vente til næste dag med den videre behandling. Når træet er tørt, skal det herefter slibes med sandpapir – her er det vigtigt at følge retningen på træets årer. Når man har børstet møblerne grundigt af for alle støvrester, er de klar til oliebehandlingen. Det anbefales at behandlingen foregår på en lun dag og helst ikke i direkte sollys. Sørg for at træet mættes godt med olie og tør til sidst den overskydende olie af med en tør klud.

Efter et par dages tørretid, er havemøblerne igen klar til brug og vil fremstå næsten som nye.

 

Gode råd

  1. Alle havemøbler i træ bør opbevares i et frostfrit, tørt og godt ventileret rum, når de ikke er i brug og særligt i vinterperioden.
  2. Møbler som eksempelvis borde, stole eller loungesæt, der samles selv, skal efterspændes regelmæssigt, så de fortsat er pæne, stabile og funktionelle.
  3. Hvis møblet allerede har en overfladebehandling fra producentens side, er det vigtigt at fortsætte med samme type behandling. 

 

 

Find plejeprodukter til dine havemøbler i træ her

 

Skriv en kommentar
default Image

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
  • + 45 69 15 62 00

  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag kl. 11:00 - 16:00 

Aktuelt

Opbevaring: Sådan skaber du orden i hjemmet

Opbevaring: Sådan skaber du orden i hjemmet

At holde hjemmet ryddeligt kan være en udfordring, især når pladsen er begrænset. Opbevaring er nøglen til et velorganiseret hjem, og der findes mange kreative løsninger, der kan hjælpe med at holde t...

Læs mere
 Sådan vælger du det perfekte sofabord

Sådan vælger du det perfekte sofabord

Når det kommer til at indrette din stue, er sofabordet et af de vigtigste møbler. Det fungerer som centrum for opholdsrummet, og bør være både praktisk og æstetisk. Valget af det rigtige sofabord kan ...

Læs mere
Julegaveguide: Find den perfekte gave

Julegaveguide: Find den perfekte gave

Julen er lige rundt om hjørnet, og det er tid til at finde de perfekte gaver til dem, du holder af. Uanset om du søger den ideelle julegave til ham eller hende, har vi samlet en omfattende gaveguide m...

Læs mere
Elevationssenge: Investér i din søvnkvalitet

Elevationssenge: Investér i din søvnkvalitet

Din seng spiller en central rolle for din søvnkvalitet, og det er derfor vigtigt at vælge en seng, der passer til dine behov og præferencer. Elevationssenge er blevet mere populære i de seneste år, fo...

Læs mere
Sengeborde – Det enkle, naturlige og praktiske valg

Sengeborde – Det enkle, naturlige og praktiske valg

Sengeborde er ofte en overset, men essentiel del af soveværelsets indretning. Uanset om du har brug for et sted at placere din bog, en lampe eller blot et glas vand, er et sengebord en praktisk og dek...

Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.