FDB Møbler J45 Børge Mogensen Skalstol - Eg/Sort
Den kunne være tegnet i dag, men den har faktisk knap 70 år på bagen. Børge Mogensen gav stolen liv i 1950 og skabte et tidløst design, der stadig er aktuelt den dag i dag.
Dengang i 1950 var stolen lidt af en revolution. Den skiller sig også ud fra det, Børge Mogensen senere blev kendt for - de lidt mere firkantede stole og sofaer. Men også J45 er gået hen og blevet et ikonisk værk - et værk der på smukkeste vis demonstrerer, hvordan design og natur kan spille sammen.
Stolens karakteristiske ryglæn danner en organisk skal, der læner sig tilbage og fjedrer lidt, hvilket gør stolen meget komfortabel.
Børge Mogensen er i dag en af de mest kendte danske møbeldesignere. Han var blot 28 år, da han blev ansat som FDB Møblers første arkitekt. Allerede dengang - i 1942 - var han et fremadstormende talent.
Da han otte år senere startede sin egen tegnestue, havde han lagt grundstenen til guldalderen for dansk møbeldesign og søsat FDB Møbler som en del af denne æra. Samtidig var tegningen til en legendarisk karriere som møbelarkitekt i gang.
Designer:
Børge Mogensen
Materiale:
Eg
Mål:
Siddehøjde: 45 cm
Ryghøjde: 37 cm
Sædedybde: 39 cm
Sædebredde: 50 cm
Samlet mål i cm: H78,9 x B50,2 x D41,8
Maks. belastning
110 kg.
Vedligeholdelse:
Aftørres med en hårdt opvredet klud.
Poul M. Volther
Poul M. Volther var møbelarkitekt og overtog stillingen som tegnestue leder for FDB møbler i 1950 efter Børge Mogensen i en alder af bare 27 år.
Han fortsætter her indtil 1955, hvor han forlader FDB’s Møbelkontor til fordel for en stilling som underviser på Kunsthåndværkerskolen.
Poul M. Volther blev født i 1923 og døde i 2001. Han tilhørte en generation af arkitekter med rødder i det gode håndværk.
Som eksponent for funktionalismen var han imod æstetisk smartness og modeluner – men elskede den enkle forarbejdning af fine materialer.
Volther var udlært møbelsnedker og blev senere uddannet på Kunstværkerhåndskolen.
Han havde faktisk været ansat på FDB’s kontor siden 1949, hvor han til fulde delte Mogensens overbevisning om,
at møbler var en vej til at forbedre folks liv – funktionalistiske, moderne og enkle møbler vel at mærke.
Volther var også tidligere ansat på Tarm Stole- og Møbelfabrik, hvor han brugte sin erfaring flittigt til at udvikle en metode
til at masseproducere møbler i snedkerkvalitet.
Som underviser på det der i dag hedder Danmarks Designskole, har han sat sit præg på hundredevis af unge møbelarkitekters sans for håndværkets kvalitet.
En af hans mest kendte møbler er Corona-stolen for Erik Jørgensen.
J46 stolen er estimeret til at have solgt over 850.000 eksemplarer, og man kan derfor antaget, at stolen må have stået i næsten 200.000 danske hjem.

FDB Møbler har en historie, der går helt tilbage til 1940’erne. Formålet var at skabe smukke, funktionelle møbler til attraktive priser, uden at kvalitet og møbeldesignet gik tabt. FDB Møbler skulle danne rammen om det gode samvær, hvor nære familieværdier med et demokratisk fællesskab er i fokus. Filosofien bag var, at møblerne skulle give plads til mennesker i stedet for, at mennesket skulle tilpasse sig møblerne.