216.73.216.151 - US

Nyhed: LE KLINT byder på udvikling, japansk inspiration og livslangt designsamarbejde

Nyhed:  LE KLINT byder på udvikling, japansk inspiration og livslangt designsamarbejde

Når man nævner brandet LE KLINT, ringer der en klokke hos de fleste af os, og vi får med det samme associationer til skønne lamper med lyse, elegante og stilfulde lampeskærme, der er plisseret og foldet med LE KLINT’s karakteristiske foldeteknikker. Dette forår beviser LE KLINT endnu engang, at de mestrer balancen mellem innovation og tradition, hvor de med et højt ambitionsniveau bestemt ikke er bange for at tænke ud af boksen. Gå forårets lysere tider i møde med nyhederne fra LE KLINT, og deres vision om ikke at lade den kreative og til tider skæve udviklingsproces gå i glemmebogen.

 

DONUT – Kan nu også fås med messingdetaljer

Pendlen, Model 195, er designet af Lise Navne og omtales til daglig som DONUT, da hendes inspiration stammer fra det ringformede stykke bagværk. Skærmen er håndfoldet og lukket helt i både toppen og bunden med en blankpoleret stålplade. Hos det nye skud på stammen er metal-detaljerne fremstillet i børstet messing - dette giver en smuk og mere varm kontrast mellem metallet og den lyse skærm. Lise Navne har med DONUT sat baren utrolig højt, og hun har designet krydsplisseringen og drevet det til sit yderste i forhold til hvad der kan lade sig gøre. Krydsplisseringen følger nemlig lampeskærmens runde form hele vejen rundt, hvilket medfører, at lampen faktisk er en af de mest tidskrævende og komplicerede at folde i hele kollektionen.

Lad dig inspirere af Lise Navnes ambitioner om ikke at lade sig begrænse samt ikke være bange for at udfordre sig selv. Forårets spirende fornemmelser lægger ofte op til nye begyndelser, og vi opfordres hermed til at være modige, tage chancer og gribe mulighederne på vores vej. 

 

BEE HIVE – Japansk inspiration møder dansk design

Designerduoen Harrit-Sørensen har været inspireret af traditionelle japanske lamper, da de designede den smukke lampe, Model 303 – også kendt som BEE HIVE. Her har de været kreative med LE KLINT’s klassiske dobbelt plissé i håndfoldet papir, som ved denne lampeskærm er lagt vandret og zigzagger rundt om det minimalistiske stel i lys olieret egetræ. Materialerne og selve designet sætter fokus på ansvarlighed med et beskedent materialeforbrug og en lang holdbarhed. BEE HIVE kombinerer derfor eksklusivitet og enkelthed, som i et harmonisk samspil også leder tankerne hen på klinkbeklædte bistader, hvoraf navnet BEE HIVE også stammer fra.

Stil den på reposer, i vindueskarmen eller blot på gulvet og nyd det bløde lys fra lampens fire sider samt det flotte opadgående lys. Denne nye lampe fra LE KLINT taler også direkte ind i, hvad der startede som en tendens og som nu er blevet til en hel genre inden for interiør: Japandi, som er en sammentrækning mellem japansk og skandinavisk. Der er nemlig noget ved den japanske indretning, som får os danskere helt ned i gear. De fleste møbler er lavere, og der benyttes ofte lyse træsorter, naturlige materialer, rene linjer samt en overordnet jordnærhed og ro i deres udtryk og udformning. Med lanceringen af denne nye japansk inspireret model bliver LE KLINT hermed også en aktør i vores kulturelle udvikling. 

 

GALAXY – Ny pendelserie med kendt foldeteknik

Det hele startede, da Poul Christiansen skulle designe en æggebakke til en optagelsesprøve på Kunstakademiets Arkitektskole. Dette endte efterfølgende med en introduktion af en revolutionerende foldemetode – nemlig håndfoldning efter kurvede linjer – og begyndelsen på et livslangt samarbejde mellem Poul Christiansen og LE KLINT. Model 172, Sinus Line, illustrerer bedst det fantastiske håndværk, der blev lanceret i 1971. Spoler man tiden frem, står vi med et 50-års jubilæum i 2021 og en splinterny pendelserie her i foråret 2022 fra Poul Christiansens hånd. 

GALAXY bygger på de samme foldeprincipper, men den er alligevel helt sin egen med den unikke form. Det er en yderst elegant pendelserie med æstetik i højsædet, der allerede har fået en masse ros og anerkendelse, og som LE KLINT selv har høje forventninger til. Samarbejde og gode relationer kan altså på fineste vis blomstre op og skabe store ting, som man ellers ikke troede ville være muligt. At ”samarbejde er nøglen til succes” går i dette tilfælde op i en højere enhed, og Kim Weckstrøm, Jensen, CEO for LE KLINT, uddyber ligeledes:

Poul har om nogen haft en helt særlig betydning for LE KLINT og vores lange designrejse. Et livslangt samarbejde hvor hans visionære tanker og idéer er blevet omformet til lamper, som for fleres vedkommende er blevet designikoner, såvel i Danmark som i udlandet”.

 

 

Se de fine forårsnyheder fra LE KLINT samt resten af vores sortiment her på hjemmesiden.

Skriv en kommentar

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
    + 45 69 15 62 00
  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag - kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag - Lukket

Aktuelt

Ro Collection – håndværk med karakter

Ro Collection – håndværk med karakter

Ro Collection forener dansk designtradition med nutidens kreative håndværk. Oplev smukke møbler, vaser, skåle og lamper skabt til et hjem med personlighed. Hos Jacobsen Møbler finder du et nøje udvalg...

Læs mere
Skab stemning og funktion med moderne væglamper

Skab stemning og funktion med moderne væglamper

Belysning er meget mere end blot en praktisk nødvendighed – det er en afgørende del af hjemmets stemning og stil. Væglamper er en elegant og funktionel løsning, der både sparer plads og tilfører karak...

Læs mere
BERG Furniture – lænestole i dansk design

BERG Furniture – lænestole i dansk design

BERG Furniture laver lænestole, hvilestole og møbler med fokus på komfort, godt håndværk og dansk design. Udforsk vores udvalg og find din nye BERG Furniture stol her.

... Læs mere
Verner Panton fylder 100 år – designikoner der stadig former dansk indretning

Verner Panton fylder 100 år – designikoner der stadig former dansk indretning

Verner Panton satte farver på dansk design og udfordrede vores måde at tænke boligindretning på. I anledning af hans 100-års fødselsdag sætter vi fokus på hans mest ikoniske former og farverige tilgan...

Læs mere
TV-stativer – en elegant løsning til hjemmet

TV-stativer – en elegant løsning til hjemmet

Et TV-stativ er et elegant alternativ til det klassiske TV-møbel. Hos Jacobsen Møbler finder du både fritstående TV-stativer og minimalistiske TV-møbler fra fx Pedestal, Montana og Kristian Juul, som ...

Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

Gå på opdagelse i vores butik i Aabenraa – 3300 kvm fyldt med inspiration!
Her får du personlig rådgivning i trygge rammer, og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige til dit hjem – hvad enten det er møbler eller moderne interiør.

Du kan også starte her i webshoppen og få et glimt af vores store udvalg. Har du brug for sparring, står vi klar til at tage godt imod dig i butikken.

 

 

Se butik & åbningstider