Indretning af lille soveværelse

Indretning af lille soveværelse

Det er ikke alle, der har et kæmpe soveværelse med tilhørende walk-in-closet. Det kan derfor være svært at få et hyggeligt soveværelse, som også er praktisk og med nok plads til opbevaring.

Jeg har tidligere boet i en studiebolig på 26m2, hvor mit soveværelse egentlig bare var min seng, så jeg kender alt til at begrænse sig, når det kommer til møbler. Men det kan stadig gøres praktisk og vildt hyggeligt.

Start med at finde ud af, hvad du vil have opbevaret i soveværelset

Brug de ting du vil have plads til i soveværelset som udgangspunkt for, hvilke møbler du skal købe. På den måde sikrer du dig, at du kun køber de møbler, som du har behov for. Hvis du så har plads tilovers efterfølgende, kan du udvide og måske få plads til en lille bænk eller et bord. Det kan også ske, at du finder ud af, at du ikke har brug for alle de møbler, som du tror.

 

Få gemt unødvendige ting væk

Anskaf nogle flotte opbevaringsmøbler såsom en kommode, puf eller bænk. Her er multifunktionelle møbler et win-win. Ved at få nogle ting gemt væk bag låge,r får det rummet til at virke større og mere rumligt. Herudover er dette også et smart tip til en soveværelse, der er nemt og hurtigt at gøre rent.

Udnyt pladsen (og højden)

Når man ikke har meget plads at gøre med, bliver man nødt til at udnytte den plads, man har. Der findes mange smarte og flotte opbevaringsløsninger. Det er helt optimalt at opbevare nogle ting under sengen. Det kunne f.eks. være lagner, sengetøj, ekstra dyner og tæpper eller andre ting, som du ikke har brug for at have adgang til hver dag. Et andet tip er at anskaffe nogle høje skabe, som giver gode opbevaringsmuligheder i højden.

Hvis gulvpladsen er begrænset, kan du med fordel placere så få genstande på gulvet som muligt. I stedet for at have en gulvlampe eller et sengebord stående på gulvet, kan du bruge pendler eller væglamper i stedet for. Bare sørg for at stikkontakten er tæt ved din seng, ellers bliver du træt af det i længden. Erstat dit sengebord på gulvet med et væghængt sengebord eller udskift sengebordet med en hylde enten ved siden af eller over din seng. Dette giver dig en lille ekstra plads til at dekorere dit soveværelse og gøre det endnu mere indbydende. I min lejlighed havde jeg ikke plads til et bord, så jeg brugte en helt enkel hylde, som jeg dekorerede med nipsting og vaser og om natten kunne min telefon fint ligge der.

Skab en hyggekrog med dekorationspuder

Når pladsen er trang i rummet, er det smarteste at stille sengen op ad væggen, gerne i et hjørne. Senge kan også med fordeles sættes i kroge, hvor andre møbler har svært ved at stå. Hvis du har et træls rum, hvor en almindelig seng ikke passer ind, kan du overveje at få bygget en speciallavet seng, der passer perfekt ind i din krog. Sørg dog stadig for at huske en god madras, så du ikke går ned på komfort bare fordi pladsen er lille.

Hvis sengen er placeret op mod en væg giver det god mening at skabe en hyggekrog med et fint sengetæppe og masser af puder. Det er især vigtigt at gøre sengen indbydende som en sofa eller hyggekrog, hvis din seng er en del af din stue eller du indretter værelse til et stort barn eller teenager. Såfremt din seng står i stuen, kan det også give rigtig god mening at investere i en god sovesofa fremfor din seng, så du hurtigt kan finde stuehyggen frem.

Jeg håber nogle af disse tips var nyttige og du får indrettet et super flot soveværelse. Når du er færdig med at indrette dit soveværelse, må du meget gerne lægge det op på Instagram og tagge det med #jacobsenmøbler, så vi kan se det.

Skriv en kommentar
banner

Åbningstider

Kundeservice

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30.
  • Lørdag kl. 10:00 - 16:00.
  • Søndag kl. 11:00 - 16:00.

Aktuelt

Indretning af lille soveværelse

Indretning af lille soveværelse

Det er ikke os alle det har et kæmpe soveværelse med tilhørende walk-in-closet. Det kan være svært at få et hyggeligt soveværelse, som også er praktisk med nok plads til opbevaring.... Læs mere
Guiden til et romantisk soveværelse

Guiden til et romantisk soveværelse

Efter mange dejlige og lyse sommeraftener går vi nu de koldere og mørkere aftener og nætter i møde. Derfor ønsker mange en behagelig og varm følelse i deres soveværelse, som er det helt ideelle rum i ...

Læs mere
Indretning på få kvadratmeter

Indretning på få kvadratmeter

Med få kvadratmeter kan indretningen ofte kræve en lidt mere kreativ og alternativ tilgang. Heldigvis er der mange tips og tricks, der kan hjælpe med at finde det, der virker for dig og din lejlighed....

Læs mere
Indretning af børneværelset

Indretning af børneværelset

Når du går i gang med indretningen af børneværelset, er det vigtigste at tænke over funktionerne i værelset. Har du et lille barn, kan det måske være nødvendigt med en pusleplads og en god stol (til f... Læs mere
4 nemme planter til dig, som ikke er god til planter

4 nemme planter til dig, som ikke er god til planter

Planter er bare super flotte at bruge i indretningen, men med planterne følger et stort ansvar. Derfor har vi fundet nogle planter, som er lette at passe og kan blive et super flot element i din indre...

Læs mere

Instagram

                                    Jacobsen Møbler Aabenraa

                                    banner

                                    Besøg vores store butik i Aabenraa

                                    I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

                                    Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.