Kundeservice åben hverdage kl. 12-15. Ring 6915 6200
Filtrering:
Slet altDu finder hos Jacobsen Møbler et stort udvalg af havemøbler til din altan, terrasse, udestue eller have.
Vi kender alle følelsen af at vente på varme og solskinsrige dage, hvor havemøblerne kommer ud og man kan nyde det gode vejr udenfor – men skal man så ikke også have nogle lækre havemøbler at nyde dagene ved? Det synes vi i hvert fald. Vores sortiment omfatter blandt andet haveborde, havestole og havebænke i skønne designs, hvor hele familien kan sidde og nyde sommeren. Det kan måske også være, at du forbinder sommer med ro og afslapning, derfor har vi naturligvis også rettet fokus mod solvogne, dækstole og loungemøbler i mange forskellige designs og varianter. Skulle du få lyst til at pifte haven eller terrassen lidt op, har vi også plantekasser, lanterner og endda udendørstæpper. Vi forstår vigtigheden i at have flere valgmuligheder. Sortimentet af havemøbler er stort og det samme gør sig gældende for hynder til havemøbler. Disse tilføjer ikke blot komfort, men også farve. Uanset om du skal indrette din altan, terrasse, have eller måske sommerhus, finder du det her eller i vores butik i Aabenraa.
Når du vælger havemøbler, er der nogle faktorer som du måske bør gøre dig tanker om. Hvor skal dine havemøbler stå og hvor meget plads har du? Det kan godt være, at du har forelsket dig i det helt store loungesæt, men her er det vigtigt at tænke i proportioner – terrassen eller haven skal kunne rumme et stort loungesæt, da det ellers kan få en modsat effekt og se meget trangt ud. Derudover har underlaget en vigtig betydning. Hvis du ønsker at placere din havebænk på et blødt underlag, som for eksempel græs eller grus, er det vigtigt at du vælger en af solidt og robust materiale. Ønsker du at rykke rundt med dine havemøbler? For eksempel hvis du har flere terrasser eller altaner, kan det være en fordel at vælge nogle af letvægt og som eventuelt kan klappes sammen. Det er også vigtigt at se på, hvor dine havemøbler skal opbevares i vinterperioden. Her kan du for eksempel se på de havemøbler der ikke fylder særlig meget og som eventuelt kan stables eller vælge en model der kan tåle at stå ude, året rundt. Når du skal vælge en havestol, havebænk eller havesofa er det naturligvis også vigtigt at du sidder godt i den, da du forhåbentligt skal bruge mange solskinstimer i den. Når du vælger et havebord, kan du med fordel se på hvor robust det er og hvor let det er at sætte eventuelle tillægsplader på.
Et godt tip til indretningen af din terrasse, altan, udestue eller have er, at se på ejendommen som en helhed. Hvilke farver går igen? Hvilken stil går igen i hjemmet? Hvis du er til lige og rene linjer, bør du vælge havemøbler som passer dertil og så kan du naturligvis bruge havepuder, hynder eller tæpper til haven til at skabe lidt kontrast – hvis det er det du ønsker. Farver er med til at skabe glæde i sommeren og havepuder i forskellige farver ser yderst indbydende ud.
Bæredygtighed og miljøbevidsthed er en naturlig faktor når det kommer til produktionen af havemøbler. Under de forskellige kategorier af vores havemøbelsortiment, finder du blandt andet produkter med FSC-, SVLK- og Oeko-Tex certificering. Så kan du nyde dine havemøbler med god samvittighed.