2a03:2880:f800:1:: - US

Guide: Sådan finder du den rigtige sofa

Guide: Sådan finder du den rigtige sofa

 

Det kan være svært at indrette et rum med en sofa. Sofaen er et relativt stort møbel, som fylder meget i rummet – men er samtidig et vigtigt møbel. Det er her, mange slapper af efter lange hverdage med praktiske gøremål. Samtidig er det også her, hvor familie og venner samles om hyggelige stunder. Derfor er vigtigt med en god sofa – eller i hvert fald en rigtig sofaløsning, der passer til dig. Vi guider dig til, hvordan du kan finde den rigtige sofa.

 

Trin 1 – Hvor skal sofaen placeres?

Rummets størrelse, lysindfald og indretning er vigtige elementer, når den nye sofa skal placeres i hjemmet. Hvis du skal ud at investere i en ny sofa, og du har en forholdsvis lille stue, bør man overveje en let sofa på høje ben og gerne i lyse farver, som vil give en let stemning. Har du derimod en forholdsvis stor stue, kan man bedre lege med både farve og form.

Er man i tvivl om sofaen kan stå dér, hvor den er tiltænkt, kan man med fordel måle op med malertape. Det gælder selvfølgelig både, hvis man skal anskaffe sig en ny sofa, men også hvos man ønsker at indrettet rummet på ny.

 

Trin 2 – Hvor stor skal sofaen være?

 

Bor du på meget plads, kan man måske drømme om en hjørne- og modulsofa, der kan fylde rummet. Bor du på mindre plads, kan en klassisk 2- eller 3-personers sofa måske passe bedre ind. Har man behov for en sofa med flere funktioner, kan sovesofaen måske være en løsning. Uanset hvad, vil størrelsen på sofaen være noget af det første, man bør overveje når man skal investere i en ny sofa.

  • En 2-personers sofa vil være det klassiske og stilsikre valg, der ikke kræver den store plads. Denne type sofa kan fungere alene eller som del af et sofaarrangement, hvor der skal være luft og plads til både lænestol og sofa.
  • En 3-personers sofa vil optage en smule mere plads, men til gengæld skaber den mere plads til dine gæster og hyggelige stunder med familien. Denne type sofa passer ind i hjem, hvor sofaen ikke nødvendigvis skal overdøve den eksisterende indretning, og hvor behovet for at sidde ned er lige så stort som behovet for at ligge ned.
  • Modulsofaens vigtigste egenskab er dens fleksibilitet, da den kan sammensættes præcis efter dine ønsker og behov. Man kan altid fjerne eller tilføje flere moduler, hvis behovet skulle ændre sig. Dette vil være det naturlige valg, hvis man har tilpas med plads og drømmer om en god flyder.
  • Hjørnesofaen er et godt bud på en ny sofa, hvis man har meget gulvplads, og samtidig har et ønske om at det skal udfyldes af en stor sofa med plads til hele familien. Hjørnesofaen egner sig godt til de store rum, store familier og til hjem, hvor gæster er en naturlig del af hverdagen.
  • Chaiselongsofaen er den populære kombination af afslapning og god siddekomfort. En sofa med chaiselong optager ikke nødvendigvis meget plads i rummet, men giver dig stadig alle fordelene ved en stor hjørnesofa.

 

Trin 3 – Ønsker du at slænge dig eller sidde oprejst?

Sofaens udformning afgør, hvorvidt din sofa er god at slænge sig i eller om den er bedst at sidde oprejst i – eller om den er god til begge dele. Derfor bør man overveje, hvad man egentlig bruger sin sofa mest til.

En lav og dyb sofa med bløde hynder vil være perfekt når man vil slænge sig, mens en høj og smal sofa med fastere hynder er bedre at sidde op i. Har man et ønske om at bruge sofaen til begge dele, skal man lede efter det gyldne midtpunkt – altså en sofa, der hverken er for høj/lav, for smal/bred eller for hård/blød.

Da sofaens vigtigste funktion er at give et komfortabelt sted at sidde, har siddehøjden brug for at tilfredsstille personer i alle højder. De mest almindelige mål er 43-46 cm fra gulv til hyndetop, men man kan finde højder så lave som 38 cm og op til 51 cm. Overvej størrelsen på de personer, der bruger sofaen oftest, og vælg sædehøjder i overensstemmelse hermed. Sæder skal generelt være mellem 41 og 51 cm i højden og 46 cm i dybden. Hvis der findes rygge, skal de være mindst 36 cm høje og tilbagelænet eller kontureret for komfort.

Siddedybden er vigtig, fordi din højde kan påvirke, hvor behagelig du vil finde sofaen. For sædedybden skal give dig mulighed for at sidde behageligt uden at skulle bruge en pyntepude. Dine lår skal understøttes af sofaen. Kræene skal bøjes i en 90-graders vinkel, når de sidder, og fødderne skal røre ved gulvet. For en person med en gennemsnitlig højde er 53-56 cm normalt standarden for at muliggøre en afstand mellem personens ben og forkanten på sædet.

 

Trin 4 – Stof, farve og materialevalg

 

Når der skal investeres i en ny sofa, er en væsentlig del ligeledes at skulle beslutte, hvilket materiale den skal være i. Man kan vælge mellem sofaer i stof eller i læder. Der findes selvfølgelig forskellige typer af stof og læder, hvortil slidstyrken kan variere. Når materialet skal vælges, bør man overveje to ting; hvilket materiale er mest praktisk for dig samt hvad du bedst kan lide.

Når man skal vælge materiale ud fra praktiske overvejelser, skal man først og fremmest tænke på, hvordan og af hvem sofaen skal bruges. Bruges sofaen af dyr og/eller børn, vil der ofte være større sandsynlighed for at sofaen vil blive snavset. Derfor bør man også overveje et materiale, der er let at rengøre – såsom læder. Samtidig bør du overveje, hvor slidt sofaen bliver – der er nemlig forskellige materialer med forskellig slidstyrke. Både læder og stof slides når det bliver brugt, dog vil lædersofaen blot få patina, mens stofsofaen vil blive slidt ned.

 

Trin 5 – Martindale, pilling og lysægthed

Disse tre begreber fortæller om stoffets holdbarhed, og bruges for at gøre det nemt at gennemskue, hvilke møbelpolstrere, der passer til dig.

Martindale måler stoffets slidstyrke og strækker sig fra 10.000-120.000 – hvor 120.000 er den højeste slidstyrke. Som tommelfingerregel bør slidstyrken ved hård slitage ligge over 20.000, men ved dagligt brug er en slidstyrke ned til 10.000 mere end nok.

Pilling er betegnelsen for de små stofkugler, som vil dannes i overfladen af et stof som resultat af friktion. Der vil altid være en naturlig pilling i starten indtil de overskydende fibre er slidt væk. Dette vurderes ud fra en skala fra 1-5, hvor 5 er den bedste rating.

Lysægthed beskriver stoffets evne til at modstå sollys. Materialer som nylon og bomuld vil ofte have en lav lysægthed, mens materialer som uld, akryl og polyester vil have en højere lysægthed. Skalaen går fra 1-8, hvor 8 er den bedste rating. Desto højere lysægthed, desto bedre kan stoffet modstå sollys uden at tabe sin farve.

 

Trin 6 – Vedligeholdelse

Uanset hvilket materiale man vælger til sin sofa, skal man følge de instruktioner, der er til vedligeholdelse.

Stofsofaen skal typisk vedligeholdes ved at påføre imprægnering. Dette skal typisk påføres inden den tages i brug – og enkelte gange efterfølgende. Når man vedligeholder sin stofsofa, vil den blive mere slidstærk og den vil kunne fremstå som ny i længere tid. Samtidig kan det være en god idé at købe pletfjerner, så det bliver nemmere at fjerne genstridige pletter og snavs. Læs mere her.

Lædersofaen vil kræve noget mere vedligeholdelse, hvis den skal holde sig pæn i lang tid. Den skal typisk renses med læderrens flere gange årligt, ligesom den også skal smøres med lædercreme flere gange årligt. Læs mere her.

 

Shop din nye sofa hos Jacobsen Møbler her. 

Skriv en kommentar
default Image

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
  • + 45 69 15 62 00

  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag kl. 11:00 - 16:00 

Aktuelt

Opbevaring: Sådan skaber du orden i hjemmet

At holde hjemmet ryddeligt kan være en udfordring, især når pladsen er begrænset. Opbevaring er nøglen til et velorganiseret hjem, og der findes mange kreative løsninger, der kan hjælpe med at holde t...

Læs mere
 Sådan vælger du det perfekte sofabord

Sådan vælger du det perfekte sofabord

Når det kommer til at indrette din stue, er sofabordet et af de vigtigste møbler. Det fungerer som centrum for opholdsrummet, og bør være både praktisk og æstetisk. Valget af det rigtige sofabord kan ...

Læs mere
Julegaveguide: Find den perfekte gave

Julegaveguide: Find den perfekte gave

Julen er lige rundt om hjørnet, og det er tid til at finde de perfekte gaver til dem, du holder af. Uanset om du søger den ideelle julegave til ham eller hende, har vi samlet en omfattende gaveguide m...

Læs mere
Elevationssenge: Investér i din søvnkvalitet

Elevationssenge: Investér i din søvnkvalitet

Din seng spiller en central rolle for din søvnkvalitet, og det er derfor vigtigt at vælge en seng, der passer til dine behov og præferencer. Elevationssenge er blevet mere populære i de seneste år, fo...

Læs mere
Sengeborde – Det enkle, naturlige og praktiske valg

Sengeborde – Det enkle, naturlige og praktiske valg

Sengeborde er ofte en overset, men essentiel del af soveværelsets indretning. Uanset om du har brug for et sted at placere din bog, en lampe eller blot et glas vand, er et sengebord en praktisk og dek...

Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.