52.15.63.145 - US

Nyhed: LE KLINT byder på udvikling, japansk inspiration og livslangt designsamarbejde

Nyhed:  LE KLINT byder på udvikling, japansk inspiration og livslangt designsamarbejde

Når man nævner brandet LE KLINT, ringer der en klokke hos de fleste af os, og vi får med det samme associationer til skønne lamper med lyse, elegante og stilfulde lampeskærme, der er plisseret og foldet med LE KLINT’s karakteristiske foldeteknikker. Dette forår beviser LE KLINT endnu engang, at de mestrer balancen mellem innovation og tradition, hvor de med et højt ambitionsniveau bestemt ikke er bange for at tænke ud af boksen. Gå forårets lysere tider i møde med nyhederne fra LE KLINT, og deres vision om ikke at lade den kreative og til tider skæve udviklingsproces gå i glemmebogen.

 

DONUT – Kan nu også fås med messingdetaljer

Pendlen, Model 195, er designet af Lise Navne og omtales til daglig som DONUT, da hendes inspiration stammer fra det ringformede stykke bagværk. Skærmen er håndfoldet og lukket helt i både toppen og bunden med en blankpoleret stålplade. Hos det nye skud på stammen er metal-detaljerne fremstillet i børstet messing - dette giver en smuk og mere varm kontrast mellem metallet og den lyse skærm. Lise Navne har med DONUT sat baren utrolig højt, og hun har designet krydsplisseringen og drevet det til sit yderste i forhold til hvad der kan lade sig gøre. Krydsplisseringen følger nemlig lampeskærmens runde form hele vejen rundt, hvilket medfører, at lampen faktisk er en af de mest tidskrævende og komplicerede at folde i hele kollektionen.

Lad dig inspirere af Lise Navnes ambitioner om ikke at lade sig begrænse samt ikke være bange for at udfordre sig selv. Forårets spirende fornemmelser lægger ofte op til nye begyndelser, og vi opfordres hermed til at være modige, tage chancer og gribe mulighederne på vores vej. 

 

BEE HIVE – Japansk inspiration møder dansk design

Designerduoen Harrit-Sørensen har været inspireret af traditionelle japanske lamper, da de designede den smukke lampe, Model 303 – også kendt som BEE HIVE. Her har de været kreative med LE KLINT’s klassiske dobbelt plissé i håndfoldet papir, som ved denne lampeskærm er lagt vandret og zigzagger rundt om det minimalistiske stel i lys olieret egetræ. Materialerne og selve designet sætter fokus på ansvarlighed med et beskedent materialeforbrug og en lang holdbarhed. BEE HIVE kombinerer derfor eksklusivitet og enkelthed, som i et harmonisk samspil også leder tankerne hen på klinkbeklædte bistader, hvoraf navnet BEE HIVE også stammer fra.

Stil den på reposer, i vindueskarmen eller blot på gulvet og nyd det bløde lys fra lampens fire sider samt det flotte opadgående lys. Denne nye lampe fra LE KLINT taler også direkte ind i, hvad der startede som en tendens og som nu er blevet til en hel genre inden for interiør: Japandi, som er en sammentrækning mellem japansk og skandinavisk. Der er nemlig noget ved den japanske indretning, som får os danskere helt ned i gear. De fleste møbler er lavere, og der benyttes ofte lyse træsorter, naturlige materialer, rene linjer samt en overordnet jordnærhed og ro i deres udtryk og udformning. Med lanceringen af denne nye japansk inspireret model bliver LE KLINT hermed også en aktør i vores kulturelle udvikling. 

 

GALAXY – Ny pendelserie med kendt foldeteknik

Det hele startede, da Poul Christiansen skulle designe en æggebakke til en optagelsesprøve på Kunstakademiets Arkitektskole. Dette endte efterfølgende med en introduktion af en revolutionerende foldemetode – nemlig håndfoldning efter kurvede linjer – og begyndelsen på et livslangt samarbejde mellem Poul Christiansen og LE KLINT. Model 172, Sinus Line, illustrerer bedst det fantastiske håndværk, der blev lanceret i 1971. Spoler man tiden frem, står vi med et 50-års jubilæum i 2021 og en splinterny pendelserie her i foråret 2022 fra Poul Christiansens hånd. 

GALAXY bygger på de samme foldeprincipper, men den er alligevel helt sin egen med den unikke form. Det er en yderst elegant pendelserie med æstetik i højsædet, der allerede har fået en masse ros og anerkendelse, og som LE KLINT selv har høje forventninger til. Samarbejde og gode relationer kan altså på fineste vis blomstre op og skabe store ting, som man ellers ikke troede ville være muligt. At ”samarbejde er nøglen til succes” går i dette tilfælde op i en højere enhed, og Kim Weckstrøm, Jensen, CEO for LE KLINT, uddyber ligeledes:

Poul har om nogen haft en helt særlig betydning for LE KLINT og vores lange designrejse. Et livslangt samarbejde hvor hans visionære tanker og idéer er blevet omformet til lamper, som for fleres vedkommende er blevet designikoner, såvel i Danmark som i udlandet”.

 

 

Se de fine forårsnyheder fra LE KLINT samt resten af vores sortiment her på hjemmesiden.

Skriv en kommentar
default Image

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
  • + 45 69 15 62 00

  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag kl. 11:00 - 16:00 (åben første og sidste søndag i måneden)

Aktuelt

Inspiration: Gør dit uderum klar til de varmere tider

Inspiration: Gør dit uderum klar til de varmere tider

For mange af os bringer foråret med sig en følelse af fornyelse og en trang til at bringe mere af livet udendørs. Efter måneder med indeliv og kulde er det nu tid til at værdsætte det skiftende vejr o...

Læs mere
Inspiration: Indretning af et drømmende børneværelse

Inspiration: Indretning af et drømmende børneværelse

At indrette et børneværelse handler ikke kun om at skabe et funktionelt rum, men også om at skabe et univers, hvor barnet kan udfolde sin fantasi og kreativitet. Brands som Ferm Living, Nofred, OYOY o... Læs mere
Inspiration: Find din havemøbelstil

Inspiration: Find din havemøbelstil

Med foråret og sommeren i horisonten er det tid til at nyde dit udendørsområde, uanset om det er en hyggelig altan eller en frodig have. Måske trænger dine nuværende havemøbler til udskiftning, eller ... Læs mere
Inspiration: Indret dit badeværelse med spejle

Inspiration: Indret dit badeværelse med spejle

Et badeværelse er mere end blot et praktisk rum; det er et sted for selvpleje, afslapning og refleksion. Læs videre og find ud af, hvordan du kan bruge spejle som en del af din badeværelsesindretning.... Læs mere
Nyhed: Forårets skønneste nyheder fra HAY

Nyhed: Forårets skønneste nyheder fra HAY

HAY, det anerkendte danske brand, har igen introduceret nye skønne serier til deres imponerende udvalg. Disse nyheder skuffer bestemt ikke. De seneste tilføjelser er tilgængelige hos Jacobsen Møbler f... Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.