Inspiration: Julegaveidéer til ham

Inspiration: Julegaveidéer til ham

 

Hjerternes fest nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at vi snart nærmer os årets største shoppe-periode, når julegaverne til venner og familie skal indkøbes. Hvor nogle finder julegaveindkøb som en hyggelig aktivitet, kan gaveræset for andre være en stressende affære, når man gerne vil finde de helt perfekte gaver. For mange kan det især være en udfordring at finde gaver til manden, der har alt. Er du helt og aldeles idéforladt når det gælder gaver til mændene i dit liv, hvad enten der er tale om din far, bror, kæreste eller søn, kan du finde inspiration til at finde den helt rigtige julegave her.

 

Til cocktailentusiasten

Har din mand, bror eller måske far en bartender gemt i maven? I så fald bør vedkommende have det helt rigtige udstyr, så de kan udfolde deres cocktails evner på bedste vis. Enhver, der ønsker at brilliere som bartender, bør eje både en cocktailshaker og en cocktailstrainer – to uundværlige redskaber, hvis man vil mixe drinks til perfektion. Her er Lounge Boston-Shaker sættet - et godt bud på, hvordan man kan imponere sine gæster, når der skal serveres Piña Coladas, White Russians eller noget helt tredje.

Som en ekstra lille gave ved siden af shakeren, kan du med fordel forære gavemodtageren de skønne drinksglas fra Holmegaard. Forma glassene har både et stærkt og smukt formssprog, der ikke kun kan bruges som drikkeglas, men også er perfekte til at have stående fremme sammen med modtagerens yndlingscocktailflasker.

Enhver bartender bør have en smart opbevaringsløsning til sine cocktailflasker og/eller glas. Med et barbord, som med god grund er blevet et populært møbel i indretningen, kan modtageren have sin samling af flotte ginflasker og whiskyflasker stående fremme. Til dette formål kan barvognen fra Hübsch, der både er rå, cool og maskulin, med fordel overvejes som en god julegave.

 

Til manden, der elsker udelivet

Hvis du står overfor at skulle finde en gave til en mand, der elsker havelivet og at få jord under neglene, så er et bålfad en uundværlig del af udelivet. Bålfadet er blevet særdeles populært, da et bålsted i egen have giver mulighed for både at samle venner og familie til hygge, madlavning over bål og at få varmen på sikker vis. Det fine bålfad fra Cane-Line er et glimrende bud på, hvordan disse hyggelige stunder med snobrød, s’mores og ristede skumfiduser kan blive en realitet.

Hvis gavemodtageren måske allerede er indehaver af et bålfad, kan det være, at der skal en opgradering til. Med en Morsø Forno udeovn kan man både grille stege, bage pizzaer og sågar også ryge kød, hvis man tilkøber ekstraudstyr. Derudover fungerer ovnen selvfølgelig også som en hyggelig udepejs, så her får vedkommende et yderst multifunktionelt produkt, som, med alle de lækre retter in mente, også kan komme dig og andre gæster til gode.

Kender du en, der elsker synet af fugle i haven, eller har du måske en far eller onkel, der har en spirende ornitolog i maven? Så er en foderstation et godt sted at starte. Få alskens fugle helt tæt på med foderstationer og foderkugler fra Rosendahls serie RO Birds udført i genbrugsplast, som samtidig vil være med til at pynte fint i havens træer med foderstationernes diskrete grønne farve.

 

Til den nostalgiske

Med de fine træfigurer fra Boyhood har du mulighed for at vække skønne barndomsminder hos eksempelvis din far – figurerne er nemlig lavet med udgangspunkt i de spæde drengeårs opfindsomheder. Som et eksempel har din far som barn med stor sandsynlighed foldet og kastet med papirflyvere med hemmelige beskeder til kammeraterne gennem klasselokalet, uden læreren skulle se det. Forær ham en figur som Maverick fra Boyhood, og lad ham mindes barndommens sjove påfund.

Overrask din far, bedsteforælder eller en helt tredje med en barnlig sjæl med en skøn figur fra Kay Bojesen, som på samme vis kan vække minder om barndommens legetøj. Den famøse sølvsmed og designer yndede ikke kun at lave dyr, men også andre figurer såsom Limousinen, som kan forvandles om til en cabriolet ved at fjerne taget.

 

Til manden, der elsker velvære

Hvis gavemodtageren hverken er til cocktails, udeliv eller mindevækkende figurer, går man aldrig galt i byen med selvforkælende produkter. Forær eksempelvis en gaveæske med en velduftende roll-on deodorant samt en to-i-en sæbe til både krop og hår til den heldige modtager. Et barbersæt er også en oplagt gavemulighed. Gå efter et sæt med både barbersæbe og en flot barberbørste, som kan fordele sæben jævnt for at opnå en perfekt barbering. Begge former for gaveæsker laves af det danske hudplejebrand Meraki, og de dufter skønt og friskt af rosmarin.

Hvad er mere selvforkælende end en god lur efter en lang arbejdsdag eller at kunne tage sig tiden til at koble af med en god bog? Giv en flot julegave i form af en skøn lænestol og fodskammel, som kan give den heldige gavemodtager mange komfortable timer fremover. Et bud på sådan en lænestol med dertilhørende skammel, der både er skøn at slappe af i, og som er en fryd for øjet, er The Reader loungestol og fodskammel fra Umage, som er både rå og elegant i sit look.

Skriv en kommentar
default Image

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 10.00-15.30
  • + 45 69 15 62 00

  • Tryk 1 for Kundeservice
  • Tryk 2 for Rådgivning

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30
  • Lørdag kl. 10:00 - 16:00
  • Søndag kl. 11:00 - 16:00 (åben første og sidste søndag i måneden)

Aktuelt

GamFratesi: En fusion af danske og italienske designtraditioner

GamFratesi: En fusion af danske og italienske designtraditioner

I den travle verden af moderne møbeldesign skinner få navne så klart som GamFratesi. Grundlagt i 2006 af den dynamiske duo Stine Gam og Enrico Fratesi, udstråler dette København-baserede studio elegan...

Læs mere
Inspiration: Gør dit uderum klar til de varmere tider

Inspiration: Gør dit uderum klar til de varmere tider

For mange af os bringer foråret med sig en følelse af fornyelse og en trang til at bringe mere af livet udendørs. Efter måneder med indeliv og kulde er det nu tid til at værdsætte det skiftende vejr o...

Læs mere
Inspiration: Indretning af et drømmende børneværelse

Inspiration: Indretning af et drømmende børneværelse

At indrette et børneværelse handler ikke kun om at skabe et funktionelt rum, men også om at skabe et univers, hvor barnet kan udfolde sin fantasi og kreativitet. Brands som Ferm Living, Nofred, OYOY o... Læs mere
Inspiration: Find din havemøbelstil

Inspiration: Find din havemøbelstil

Med foråret og sommeren i horisonten er det tid til at nyde dit udendørsområde, uanset om det er en hyggelig altan eller en frodig have. Måske trænger dine nuværende havemøbler til udskiftning, eller ... Læs mere
Inspiration: Indret dit badeværelse med spejle

Inspiration: Indret dit badeværelse med spejle

Et badeværelse er mere end blot et praktisk rum; det er et sted for selvpleje, afslapning og refleksion. Læs videre og find ud af, hvordan du kan bruge spejle som en del af din badeværelsesindretning.... Læs mere

Jacobsen Møbler Aabenraa

Besøg vores store butik i Aabenraa

I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.