Guide: Sådan tænker du bæredygtighed ind i din indretning

Guide: Sådan tænker du bæredygtighed ind i din indretning

 

 

Møbelbrands verden over er begyndt at tænke bæredygtighed ind i deres koncepter – også uden at gå på kompromis med møblernes anvendelighed og design. Vi bør alle gøre en indsats for at passe på jorden og dens ressourcer, og hvem vil ikke indrette et hjem med møbler, der giver god samvittighed? Størstedelen af os har møbler og interiør i enten træ, læder eller tekstil. Men hvordan ved du, at materialerne er bæredygtige når du står og skal købe et bord, lampe eller noget helt tredje? Her får du en lille guide til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at inkludere bæredygtighed i din indretning.

 

Møbler af træ

Møbler af træ har et naturligt udseende, men alligevel er de ikke altid produceret med øje for naturen. Da træmøbler kommer i mange forskellige former, åremønstre og farver, er det ikke altid helt problemfrit – for regnskoven, hvor mange træer kommer fra, er nødvendig for, at jorden og klimaet trives. Derfor bør vi også være opmærksomme når vi køber møbler af træ. Du kan sagtens stadig købe møbler i træ – så længe du ved, at træsorten og produktionen er bæredygtig. Men hvordan sikres en god skovdrift? Et godt udgangspunkt er at holde øje med certificeringerne FSC og PEFC.

  • FSC fremmer den bæredygtige skovdrift og økonomiske levedygtighed i verdens skove, og sikrer samtidig skovarbejdernes sociale rettigheder. Denne certificering er en international anerkendt standard for ansvarlig skovdrift.
  • PEFC er en international anerkendt mærkningsordning for ansvarlig skovdrift. Denne certificering sikrer, at skovene forvaltes i henhold til miljømæssige-, sociale- og økonomiske kriterier.

 

Møbler af læder

Læder har et elegant udtryk og vil ofte forbindes med luksus. Produktionen af lædermøbler kan være giftig for jorden – endda så giftig at jorden efterfølgende ikke kan bruges til landbrug. Der findes dog et par alternativer til læder, som du bør overveje, hvis du er interesseret i at inkludere læder i din bæredygtige indretning.

  • Vegetabilsk-produceret læder betyder, at der bruges mindre krom – som er det giftige stof, der forurener naturen. Til gengæld bruges der vegetabilsk tannin, der er lavet af naturlige ingredienser såsom bark og frugt.
  • Genbrug dit læder. Når gammelt læder bruges til at producere nye møbler, undgår man den krævende produktion. Derfor vil dette være mere bæredygtigt alternativ.
  • Veganske erstatninger er ikke lavet af dyr, men lavet af andre materialer, der kan tage form som læder-lignende materialer. Denne metode skåner dyrene, men kan desværre være lige så giftig som produktionen af ægte læder.

Udover disse alternativer, findes der også et par miljømærkninger, der certificerer læderprodukterne. Hold derfor især øje med Svanemærket og EU-blomsten.

 

Møbler af tekstil

Tekstilindustrien har et rimeligt dårligt ry, når det gælder bæredygtighed – se bare på tøjindustrien. Heldigvis har du en række udveje, som kan sikre dig bæredygtige tekstilmøbler.

  • Økologisk tekstil er produceret uden brug af kemikalier eller kunstgødning, og skåner derfor både naturen og dig selv. Til gengæld kan økologiske tekstilmøbler kræve større vedligeholdelse. Men set i det store billede, vil dette alligevel være et nemt valg, fordi man undgår sundhedsrisiciene forbundet med kemikalierne.
  • Køb Fair Trade, hvis du ønsker at have indflydelse på arbejdsforholdene i den tredje verden og miljøet.
  • Hold øje med miljømærkninger. Ligesom med lædermøblerne, kan tekstilmøbler også certificeres med Svanemærket og EU-blomsten.

 

THINK Paper – Nyt bæredygtigt brand hos Jacobsen Møbler

 

Et af vores nye brands, som lever og ånder for design og genanvendelige råmaterialer, er THINK Paper, som både designer og producerer yderst smukke lamper.

THINK Paper er en ung hollandsk designer, Ben Stevens, der tager problemerne omkring forbrug alvorligt. De er klar over, at vi her på jorden har begrænset mængder af ressourcer, og at design ikke naturligt hænger sammen med overforbrug. THINK Paper’s eventyr begyndte allerede i 2011, hvor Ben Stevens og Ralph Scheepers, to bygningsarkitektsstuderende, designede en bygning fremstillet af et helt unikt materiale – pap, hvilket blev startskuddet til et helt unikt koncept. Alle produkter inspireres af designernes passion for design og usædvanlige, bæredygtige materialer. 

Sætningen, der går igen hos dem er ”Design kan sagtens kombineres med genbrug”, og det kan tydeligt ses i deres designs.

 

THINK Paper’s smukke lamper er lavet af materialer fra certificeret skovbrug eller recirkuleret karton, og er håndbygget uden nogen form for metalstel til at holde lampens form. De eneste elementer i lampen, der ikke kan sendes til genbrug, er ledningen og fatningen. Disse smukke lamper vil kunne passe perfekt ind i et hjem, der ønsker et helt unikt statement piece i deres indretning. Hver eneste lampe er produceret og håndsamlet i Holland, og derved vil hver lampe også være unik.

 

Skriv en kommentar
banner

Åbningstider

Kundeservice

  • Åben alle hverdage kl. 12-15

Butik

  • Mandag - fredag kl. 10:00 - 17:30.
  • Lørdag kl. 10:00 - 16:00.
  • Første & sidste søndag i måneden Kl. 11.00 - 16.00 

Aktuelt

Nyt dansk designbrand til entréen

Nyt dansk designbrand til entréen

Hoigaard er en dansk designvirksomhed, der ligger kraft og sjæl i, at producere dansk design til entréen i hjemmet. Til deres sortiment bruges der mange lokale materialer, der udgør de nordiske rødde... Læs mere
Nyd sommerfølelsen hele året rundt med Juna Monochrome Lines

Nyd sommerfølelsen hele året rundt med Juna Monochrome Lines

Som den historiefortæller Juna er, hjælper de os med at holde fast i sommerfølelsen hele året rundt med deres kollektion Monochrome Lines. De smukke lyse farver der benyttes i denne fine kollektion, g... Læs mere
Guide: Sådan tænker du bæredygtighed ind i din indretning

Guide: Sådan tænker du bæredygtighed ind i din indretning

Størstedelen af os har møbler og interiør i enten træ, læder eller tekstil. Men hvordan ved du, at materialerne er bæredygtige når du står og skal købe et bord, lampe eller noget helt tredje? Her får ... Læs mere
Seks måder at anvende STOFF Nagel stagen på

Seks måder at anvende STOFF Nagel stagen på

Med STOFF Nagel stagens mange anvendelsesmuligheder er der mulighed for at skabe en unik og personlig stage, som både kan bruges året rundt samt i forbindelse med særlige begivenheder og højtider. Her... Læs mere
Udforsk 101 Copenhagen’s univers af minimalistisk og skulpturelt design

Udforsk 101 Copenhagen’s univers af minimalistisk og skulpturelt design

Vil du gerne invitere mere skulpturelt og æstetisk design ind i dit hjem? Så er 101 Copenhagen lige brandet for dig! Det danske brand, 101 Copenhagen, fusionerer på skønneste vis skandinavisk design m... Læs mere

Instagram

                          Jacobsen Møbler Aabenraa

                          banner

                          Besøg vores store butik i Aabenraa

                          I Aabenraa finder du vores store butik på 3300 kvm. Vi står altid klar til at give dig en personlig og tryg betjening, hvor det kun er dig, der er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilke produkter, der kan fuldende dit hjem – uanset om det er nye møbler eller moderne interiør i populære designs, der skal sætte prikken over i’et.

                          Du er velkommen til at kigge igennem vores store sortiment her i webshoppen og blive inspireret. Vil du gerne have personlig vejledning, står vi altid klar til at hjælpe dig i vores fysiske butik i Aabenraa, som er åben alle dage. Vores kunder er det vigtigste for os, og vi sætter en ære i at give en god, personlig og tryg service – uanset om du køber online eller i vores fysiske butik.